Drukneulykke ved Lolland (Video)

En redningshelikopter fandt søndag liget af en lystfisker i fjorden ud for Nakskov. Hans kammerat reddede sig i land og tilbragte natten på lille ø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tilkaldt redningshelikopter fandt klokken halv seks søndag morgen liget af en savnet lystfisker i vandet vest for Nakskov.

En time senere fandt man også mandens kammerat, der havde reddet sig i land på den lille ø Enehøje.

Se hvordan ulykken fandt sted i videoen herunder:
[video:video_mangler:090803_nakskovulykke.flv]

De to mænd var ifølge Sydsjællands og Lolland-Falster Politi lørdag aften på vej fra Vejlø til Nakskov, da noget gik galt, skriver Ritzau.

Familien hørte fra dem klokken 22.30, hvor de ringede hjem og sagde, at de havde fået motorstop. Senere blev deres jolle fundet tom på Enehøje.

Politiet har endnu ikke fået afhørt den overlevende, og derfor ved man ikke, hvad der præcist er sket.

Bare folk dog ville tage redningsveste på
TV2 ØST har interviewet Finn Lage, Leder af Søsportens Sikkerhedsråd. Se hele interviewet herunder:

[video:video_mangler:090803_drukneint.flv]


Nyhedsoverblik