Dropper planlagt navn til station - kommune finder på sit eget

Det bliver ikke Holeby Station, der kommer til at stå på skiltene på en ny, planlagt togstation ved Holeby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

'Næste station: Lolland".

Sådan kommer det efter alt at dømme til at lyde i togene i fremtiden, når de er på vej enten til eller fra Femern-forbindelsen. Det skriver folketidende.dk.

Den nye station ved Holeby erstatter stationen i Rødbyhavn.

Banedanmark har indtil nu navngivet stationen Holeby, men har givet Lolland Kommune lov til at navngive stationen - og her er politikerne nu landet på navnet Lolland, skriver avisen.

Formanden for Teknisk Udvalg, Leif Utermöhl (S), argumenterer i avisen for, at "Lolland Station" dels er lettere at stave for udlændinge, og han mener også, at det er god branding af kommunen.


Nyhedsoverblik