Drikkevand på ø skal koges efter fund af forhøjet bakterier

Lolland Kommune anbefaler borgere på Femø at koge deres drikkevand efter at have fundet overskridelse på coliforme bakterier i analyse fra vandværket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
ARTIKLEN ER OPDATERET:
Artiklen er opdateret med følgende oplysninger:
Clock16. sep 2021, kl. 12:57
Det tager 24 timer, inden der er svar på prøverne, som blev taget torsdag morgen. Vandet skal koges, indtil der er svar.

Beboere på Femø bliver anbefalet at koge deres vand. 

Det skriver Lolland Kommune på deres hjemmeside. 

Kommunen har modtaget analyser fra Femø Vandværk, der viser en overskridelse på coliforme bakterier.

Derfor anbefaler kommunen efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, at der skal udsendes en kogeanbefaling til alle virksomheder og forbrugere i området. 

Her ses det område, hvor Femø Vandværk leverer vand til.
Her ses det område, hvor Femø Vandværk leverer vand til.

Og kommunen anbefaler dermed, at koge vandet fra hanerne inden det drikkes eller bruges til madlavning. 

Lolland Kommune oplyser desuden, at der er åbnet for nødforsyning fra Sønderby Vandværk. De forventer derfor, at kogeanbefalingen kan ophæves, når vandet i ledningsnettet er udskiftet. 

Der bliver foretaget nye prøver torsdag den 16. september. Der går 24 timer, inden der er svar, og i mellemtiden skal vandet koges.

Anbefalinger for anvendelse af forurenet drikkevand

Nedenfor er angivet eksempler på, i hvilke situationer man kan bruge forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefalinger. Udgangspunktet er dog, at man ikke skal anvende forurenet vand.

  • Madlavning: Det forurenede drikkevand kan bruges til kogning af kartofler, spaghetti o. lign., fordi mikroorganismerne dræbes ved afkogningen. Det forurenede drikkevand må ikke anvendes til skylning af salat eller andre rå grøntsager, som skal spises rå. I stedet kan skylningen foretages med kogt vand.
  • Personlig hygiejne: Det forurenede vand kan benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet.
  • Opvask: Det forurenede drikkevand er ikke egnet til opvask i hånden, medmindre det har været kogt, fordi det forurenede vand kan smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte).
  • Forurenet drikkevand må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes. Proteser o. lign. kan ofte renses ved at blive lagt i kogt vand.
  • Tøjvask: Det forurenede drikkevand kan anvendes til vask og maskinvask.
  • Rengøring: Det forurenede vand kan bruges med almindeligt rengøringsmiddel til gulvvask o.lign. men er ikke egnet til rengøring af køkkenborde, - skabe eller lign., medmindre det har været kogt. Den anvendte rengøringsklud lægges til vask efter brug, eller der anvendes en éngangsklud, der kasseres efter brug.
  • Vanding: Grøntsager, der indtages i rå tilstand, må ikke vandes med det forurenede vand.
  • Husdyr: Kontakt dyrlæge ved tvivl.
    Kilde:  Lolland Kommune

Til de huse i området, hvor folk ikke er fastboende anbefales det at lade vandet løbe, næste gang huset er i brug, så rør bliver gennemskyllet inden vandet bruges.


Nyhedsoverblik