To drenge fra Nakskov fængsles for afpresning og røveri

To unge drenge på henholdsvis 16 og 17 år er blevet varetægtsfængslet for trusler på livet, afpresning og røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Nakskov har gennem flere måneder kæmpet med en stor gruppe personer, der spreder utryghed i byen på det vestlige Lolland.

Men torsdag kunne betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholde to drenge på henholdsvis 16 og 17 år. De to drenge, der begge er fra Nakskov, er ifølge politiet en toneangivende del af den gruppe af personer, som politiet har særligt fokus.

quote Der kommer uden tvivl flere anholdelser

Claus Jørgen Pedersen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Drengene blev sigtet for husfredskrænkelse, trusler på livet, ulovlig tvang, lov om euforiserende stoffer, afpresning og røveri. Fredag formiddag blev de begge fremstillet ved Retten i Nykøbing Falster og idømt varetægtsfængsling frem til den 1. august.

- De er en del af en gruppering, som laver hjulspin, kører race og generer folk i al almindelighed. De er årsag til mange urolige borgere, siger politikommissær Claus Jørgen Pedersen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Borgerne tør ikke anmelde noget, de frygter efterfølgende repressalier, tilføjer han.

Flere anholdelser på vej

Politiet har ifølge Claus Jørgen Pedersen arbejdet intensivt på at komme urolighederne i byen til livs og fange de personer, der står bag utryghed. 

Læs også
Unge ræser med 150 kilometer i timen gennem villakvarterer
Læs også
Unge ræser med 150 kilometer i timen gennem villakvarterer

- Der kommer uden tvivl flere anholdelser, siger Claus Jørgen Pedersen og understreger, at man politiet kører nultolerance.

- Vi arbejder hårdt på sagen og forsøger at skabe tryghed i byen, men det er svært, når det er en større gruppe, tilføjer han.

Ifølge Claus Jørgen Pedersen tæller grupper 20 til 30 personer, som er fra 15 til 35 år.

Politiet opfordrer alle, der ser eller bliver udsat for utryghedsskabende opførsel eller ulovligheder, til at anmelde det til politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik