Drabsmand upåvirket i retssal

Den 33-årige mand, der tirsdag blev varetægtsfængslet for at stå bag et drab i Maribo mandag, virkede upåvirket af gårsdagens hændelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 33-årig mand blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør for at stå bag drabet af den 44-årige mand, der blev stukket ihjel på Maribo Station mandag formiddag.

I retten virkede den 33-årige upåvirket af sagen, skriver folketidende.dk. Under forhøret kom det frem, at han ikke kendte sit offer udover at have mødt ham nogle gange i gadebilledet. Han forklarede, at han på stationen havde misset et tog til Esbjerg, og at han derfor var frustreret og havde fortalt den 44-årige om det.

Havde drukket øl inden

Offeret blev stukket flere gange i hals og mave med en køkkenkniv og døde kort efter overfaldet af kvæstelserne.

Folketidende.dk skriver, at den 33-årige virkede upåvirket og gerne svarede på spørgsmål, men at hans forsvarer ind i mellem standsede ham. Den 33-årige har ifølge eget udsagn tidligere været narkomisbruger og havde forud for overfaldet drukket nogle øl.

Han blev varetægtsfængslet i 4 uger frem til 21. januar. Politiet meldte allerede mandag ud, at den 33-årige er uligevægtig, og at fagfolk nu skal undersøge ham nærmere for at vurdere hans sindstilstand.


Nyhedsoverblik