Dødsfald rammer populær ørnerede - få uger gammel unge er død

Kulde og svær afkræftelse er formentlig skyld i, at en havørneunge i en populær tv-fuglerede på Lolland er død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et dødsfald har ramt den populære fuglerede ved Saksfjed-Hyllekrog i det sydlige Lolland, hvor en få uger gammel havørneunge er død.

Det oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse torsdag aften.

Dødsårsagen er ukendt, men DOF skriver, at havørneungen formentlig er død efter at have ligget i kulde i mange timer og af afkræftelse som en konsekvens af ikke at have modtaget varme og føde fra dens forældre.

Læs også
Første havørneunge udklækket for rullende kameraer
Læs også
Første havørneunge udklækket for rullende kameraer

Ørneungen blev udklækket den 13. april. 

Sådan så det ud, da den nu afdøde havørneunge klækkede fra ægget.
Sådan så det ud, da den nu afdøde havørneunge klækkede fra ægget. Foto: DOF

Dagen efter kom den anden unge, som fortsat lever.  

- Sådan er naturen

Det såvel som dødsfaldet kunne følges for rullende kamera, da den lollandske rede indgår i projektet Projekt Ørn og deraf ørne-tv, hvor et webkamera er sat op i reden. Formålet er at lære mere om havørnene.

- Dødsfaldet er ærgerligt, men sådan er naturen. Vi foretager os intet, og jeg gætter på, at ungen går i forrådnelse og stille og roligt vil synke ned i selve reden, siger projektleder Kim Skelmose til TV2 ØST.

Her er havnørneungen ude i kulden, fortæller DOF.
Her er havnørneungen ude i kulden, fortæller DOF. Foto: Kim Skelmose / DOF

En havørneunge bliver i reden i op til tre måneder, hvorefter de plejer at være flyveklare.

Sådan så det ud, da det første æg i reden var ved at klække:


Nyhedsoverblik