Dobbelt OL-bronzevinder hyldes i barndomsby

Emma Aastrand Jørgensen, der vandt to bronzemedaljer til OL i Tokyo, blev onsdag hyldet for din præstation i barndomsbyen Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Musik, flag, taler, bobler og masser af mennesker. 

Der skulle ikke mangle noget på torvet i Maribo onsdag eftermiddag. En lokal OL medalje-vinder skulle nemlig hyldes. 

quote der er simpelthen kommet så mange for at se mig

Emma Aastrand Jørgensen, OL-medaljevinder

Emma Aastrand Jørgensen kunne vise to bronzemedaljer frem til de mange fremmødte. Og selvom hun ikke længere bor på Lolland, betyder den lokale støtte stadig meget for kajakroeren. 

- Det er rigtig dejligt, og der er simpelthen kommet så mange for at se mig. Det betyder sindsygt meget, og det viser, at de følger med, i det jeg laver, så det er virkelig, virkelig dejligt, siger Emma Aastrand Jørgensen. 

Inden for 48-timer vandt Emma Aastrand Jørgensen to bronzemedaljer ved de Olympiske Lege. Først i 200 meter enerkajak og derefter i 500 meter enerkajak.

20210805-063012-L-1920x1370we
Læs også
Emma Jørgensen fejrer endnu en bronzemedalje med mor i røret
20210805-063012-L-1920x1370we
Læs også
Emma Jørgensen fejrer endnu en bronzemedalje med mor i røret

Indtil 1. januar i år har Emma Aastrand Jørgensen været tilknyttet Maribo Kajakklub. Derfor kan kajakklubben også tage en smugle af æren for de to medaljer. 

- Det er der, jeg har været hele mit liv, og de har støttet mig gennem tykt og tyndt. Så de har betydet rigtig meget. Og jeg vil stadig komme hen til dem, når der er turneringer og stævner, og være i teltet, hilse og høre, hvordan det går. De er en stor del af det resultat, jeg har lavet, siger Emma Aastrand Jørgensen. 

Man kan ikke tage Lolland ud af Emma

- Man kan tage Emma ud af Lolland, men jeg synes, Emma beviste, da hun stod nede i Tokyo, at Lolland kan man ikke tage ud af Emma.

Sådan lød Holger Schou Rasmussen, Lollands Borgmesters, tale til Emma Aastrand Jørgensen, hvor han tilføjede: 

- Det kan man høre, når d'erne forvinder i udtalelserne. Så fandt man ud af, hvor dejligt det er, at der står en Lollik der.

quote Hun er ganske enkelt en stjerne for os hernede, og det vil hun blive ved med at være

Holger Schou Rasmussen, Borgmester, Lolland Kommune

Så selvom Emma Aastrand Jørgensen ikke længere bor i Maribo, kan Holger Schou Rasmussen kun se fordele ved, at hun stadig har rødder på den flade ø. 

- Hun er et forbillede for de unge mennesker, der er her, og det viser jo, at vi skal have troen på, at har kan vi også godt præstere, siger Holger Schou Rasmussen. 

Holger Schou Rasmussen holdte tale for Emma Aastrand Jørgensen.
Holger Schou Rasmussen holdte tale for Emma Aastrand Jørgensen. Foto: Anja Al-Erhayem - TV2 ØST

- Hun er ganske enkelt en stjerne for os hernede, og det vil hun blive ved med at være, hun sætter jo Lolland på danmarkskortet, siger han.

Og for nogle af de fremmødte, var det en også fornøjelse at kunne fejre en lollik. 

Mor til Emma Aastrand
Læs også
Stolt mor til OL-bronzevinder: - Jeg kunne næsten ikke trække vejret
Mor til Emma Aastrand
Læs også
Stolt mor til OL-bronzevinder: - Jeg kunne næsten ikke trække vejret

- Vi er her fordi, Emma er lokal, og vi har fulgt hende, og synes det er fedt. Og så har vi vores barnebarn med som også har fulgt OL, siger Gitte Larsen, der selv bor i Maribo.

Er der en særlig power over Lolland?

- Det synes jeg, det er en god by og et godt sted. 



Nyhedsoverblik