Direktør: Vi har ikke været misvisende

Spar Lollands direktør Ulrich Jespersen understreger, at banken har spillet med åbne kort hele vejen igennem. Også overfor aktionærerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er gået ned ad bakke for Spar Lolland siden deres negative årsregnskab i 2011. Da Ulrich Jespersen satte sig i direktørstolen for under et år siden, meldte han hurtigt ud til aktionærerne


- Jeg har talt med aktionærerne mange gange i løbet af 2012 om situationens alvor. Vi har været i store problemer længe, og vi har arbejdet med alle tænkelige løsningsforslag. Den vi har truffet nu, vurderer vi som den bedste, siger Ulrich Jespersen


Finanstilsynet er mere forsigtigtIfølge direktøren udviser Finanstilsynet en større forsigtighed. Da Ulrich Jespersen i slutningen af 2012 var afvisende i medierne, når han blev spurgt, om banken var på afgrundens rand, havde han andre forudsætninger end i dag.


Yderligere fandt Finanstilsynet for få dage siden et problem på næsten 300 millioner kroner. Et solvenskrav banken ikke var i stand til at leve op til. Derfor blev håndklædet smidt i ringen.


I dag afviser direktøren, at hans meldinger til aktionærerne har været for optimistiske.


- Først og fremmest er det brændende ærgerligt, at aktionærerne har mistet deres penge. Det der skete er, at ejendomsmarkedet har været surt. Vi har haft nogle store engagementer på ejendomssektoren, som blev lavet i tidligere tider. Det har nok gjort, at finanstilsynet har en forsigtigere tilgang til de engagementer, og vurderer dem endnu mere forsigtigt, end vi troede. Men det er helt rimeligt, og jeg kan kun sige, at Finanstilsynet har arbejdet utrolig grundigt. Så jeg må tage deres konklusion til efterretning, siger Ulrich Jespersen.


Afviser kritik fra Dansk AktionærforeningFormanden for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel, kritiserer i et interview til TV2 Ulrich Jespersen. Niels Mengel mener, at aktionærernes penge kunne være blevet reddet, hvis man havde solgt bankens Finansnetbank fra. Ulrich Jespersen forklarer


- Det var en mulighed at sælge Finansnetbank fra. Det er også en af de mange muligheder vi har regnet på og været i proces med. Den mulighed forelå næsten gennem hele forløbet. Men vi nåede ikke i hus med den. Men det at man kunne redde aktionærernes penge med den ene mulighed. Det er en fejlvurdering, siger Ulrich Jespersen.



Det hele gik meget stærkt, og derfor nåede Spar Lolland ikke at forhandle en aftale om Finansnetbank på plads


- Til sidst da finanstilsynet konkluderede på deres undersøgelse, så havde vi jo utrolig kort tid til at reagere. Og der skulle vi have en rigtig stærk og stor køber i den anden ende. Og det var så Jyske Bank, hvilket vi er taknemlige for, at det blev en rigtig god løsning, siger Ulrich Jespersen. 


Et spor af optimismeSå selvom det har været en hård kamp for Spar Lolland og deres styrmand Ulrich Jespersen, er han glad for udfaldet


- Man skal se det positive i det her. Vi redder arbejdspladser og kunder. Og Jyske Bank er meget engageret i lokallivet dernede, så det er en rigtig god løsning, som jeg er rigtig glad for, siger Ulrich Jespersen.


Der er aktionærmøde på torsdag kl. 19.00 i Maribohallerne


Nyhedsoverblik