Direktør i Pleje Plus: Vi var forberedt på en advarsel

Direktøren i Pleje Plus var ikke specielt overrasket over advarslen fra Lolland Kommune. - Det er selvfølgelig ærgerligt, siger direktøren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pleje Plus har netop fået en advarsel af Lolland Kommune. 

Advarslen kommer efter en undersøgelse fra revisionsfirmaet BDO, som viser, at ud af 10 sager er der i fem tilfælde tale om alvorlige leverancesvigt.

Konklusionen fra konsulentfirmaet svarer til konklusionen i Lolland Kommunes interne undersøgelse, og det er på den baggrund, at Pleje Plus nu meddeles en kontraktuel advarsel.

quote Der er ikke nogen tvivl om, at vi godt var klar over, at vi ville få en advarsel

Lena Løve, direktør i Pleje Plus

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi godt var klar over, at vi ville få en advarsel. Så det var vi faktisk ret forberedte på. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi må bruge det fremadrettet til noget positivt, siger Lena Løve, direktør i Pleje Plus, til TV ØST.

Der er to eksempler på overtrædelserne - det første er, at Pleje Plus glemte en dialysepatient to gange. Et andet eksempel er kørelisterne. De viser, at ansatte altså ikke havde besøgt de patienter, de skulle have været ude hos. 

Hvad gør I så fremadrettet?

- Fremadrettet har vi lavet nye procedure for, at borgerne får det de skal have. Vi har fået inddraget vores medarbejdere, som har gjort et kæmpe stykke arbejde i den her sag, sådan så de kan se, at man skal ud på alle besøg og ikke kan hoppe nogen over, siger Lena Løve. 


Nyhedsoverblik