Det vælter ind med ansøgningerne hos MHI Vestas

Virksomheden har fået over 100 ansøgninger til de nye stillinger i Nakskov og Lindø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag fortalte MHI Vestas, at de skal ud og ansætte omkring 400 nye medarbejdere på deres vindmøllefabrikker i Nakskov og Lindø på Fyn.

Og det er ikke gået borgernes næse forbi.

På de to dage, der er gået, siden nyheden kom ud, har HR-afdelingen i MHI Vestas modtaget over 100 jobansøgninger. 65 af dem er rettet mod Nakskov, hvor der skal hyres godt 270 nye medarbejdere.

quote Der er folk, som næsten ikke kan lave andet end at besvare opkald lige for tiden

 Stewart Mullin, kommunikationsdirektør i MHI Vestas

Det fortæller Stewart Mullin, der er kommunikationsdirektør i MHI Vestas, til TV ØST.

- Samtidig har vi også fået så mange opkald på telefonen, at der er folk, som næsten ikke kan lave andet end at besvare dem. Det vælter også ind med spørgsmål på vores sociale medier, især LinkedIn, siger han.

MHI Vestas
Læs også
270 stillinger på vej i Nakskov
MHI Vestas
Læs også
270 stillinger på vej i Nakskov

Opbakning i lokalsamfundet

Og det kommer faktisk lidt bag på den store vindmøllevirksomhed, at så mange mennesker allerede har sendt en ansøgning.

- Vi havde håbet på det, især fordi det er en kanon ting for lokalområdet på for eksempel Lolland-Falster. Men vi havde troet, at vi skulle have gang i en længere kampagne for at få skub i det. Vi er virkelig glade, siger Stewart Mullin.

Generelt har MHI Vestas fået stor opbakning til deres udvidelse af produktionen i lokalområdet omkring Nakskov og Lindø.

- Det er også almindelige borgere, som ikke lige har tænkt sig at søge jobbene, der er glade. De er glade, fordi flere job sætter gang i noget i samfundet. Det betyder meget for os med så stor opbakning, siger Stewart Mullin.

HR-afdelingen i MHI Vestas skal nu i gang med at læse ansøgningerne og kalde de egnede til samtale. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont for, hvornår det vil ske.

Læs også
Ansættelserne starter nu
Læs også
Ansættelserne starter nu

Nyhedsoverblik