Den lokale folkeskole manglede elever - nu vil forældre åbne friskole

På Lolland knokler en gruppe borgere med at lave en friskole i Dannemare. Første depositum til Undervisningsministeriet er betalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der venter et hårdt år for en gruppe borgere i Dannemare på Lolland.

De vil nemlig oprette en friskole, som skal stå klar næste sommer. Til den tid lukker byens lokale folkeskole, Distriktsskolen Vest - Dannelundeafdelingen, nemlig. 

- Vi har taget det første skridt. Vi har indbetalt første del af depositummet til Undervisningsministeriet på 20.000 kroner, siger Susanne Qvindbjerg Nielsen, som er formand for forældrenes nystiftede forening, Støtteforeningen for Dannemare Skoles Venner.

Forældrene bag friskoleplanerne har bl.a. afholdt et sodavandsdisko for børnene i lokalområdet for at samle penge ind til et depositum til Undervisningsministeriet. Det gav knap 6.000 kroner i kassen.
Forældrene bag friskoleplanerne har bl.a. afholdt et sodavandsdisko for børnene i lokalområdet for at samle penge ind til et depositum til Undervisningsministeriet. Det gav knap 6.000 kroner i kassen. Foto: Tina Lund Dalhammer

Stor opbakning til friskole

For at oprette en skole, skal Undervisningsministeriet have 20.000 kroner, som skal betales inden 15. august, året før skolen åbner. Næste del af depositummet lyder på 10.000 kr. og skal falde inden 1. februar.

quote Der er lærere, der skriver til os ind over Facebook, at de gerne vil være med i forløbet op til, at de gerne vil undervise herude og gerne vil være en del af startprocessen.

Tina Lund Dalhammer, næstformand, Støtteforeningen for Dannemare Skoles Venner

Pengene bliver betalt tilbage, hvis skolen bliver til noget.

Og det tror initiativtagerne på, at den gør.

- Jeg synes, vi har stor opbakning, folk er meget interesserede. Vi skulle lige finde ud af, om vi skulle starte op fra bunden eller være en underafdeling af en anden friskole, men nu er alt det faldet på plads, siger Tina Lund Dalhammer, som er næstformand i Støtteforeningen.

Hun fortæller, at forældrene allerede har fået de første henvendelser fra interesserede lærere.

- Der er lærere, der skriver til os ind over Facebook, at de gerne vil være med i forløbet op til, at de gerne vil undervise herude og gerne vil være en del af startprocessen, så der er jo også opbakning fra lærere herude, siger Tina Lund Dalhammer.

Tina Lund Dalhammer synes, der virker til at være stor opbakning i lokalbefolkningen i Dannemare til at oprette en friskole.
Tina Lund Dalhammer synes, der virker til at være stor opbakning i lokalbefolkningen i Dannemare til at oprette en friskole. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Skolelukning skyldes for få elever

Det var lige før sommerferien, at et flertral i byrådet i Lolland Kommune vedtog, at folkeskolen i Dannemare skal lukke ved udgangen af skoleåret 2019/2020.

Demonstration Dannelunde Skole
Læs også
Forældre demonstrerer: Politisk forlig vil lukke lille landsbyskole
Demonstration Dannelunde Skole
Læs også
Forældre demonstrerer: Politisk forlig vil lukke lille landsbyskole

Årsagen er et faldende børnetal i Dannemare og omegn, og samtidig har mange forældre valgt den lille landsbyskole fra 0. til 6. klasse fra.

Sidste år gik der 60 elever på skolen, men potentialet var faktisk 100, hvis ikke det var fordi, forældre i området valgte andre skoler til deres børn.

- Børnene er herude. Spørgsmålet er bare, om vi kan headhunte dem til, at de skal gå på vores skole, siger Tina Lund Dalhammer.

Håber på billigt salg af skole

Forældrene håber, at friskolen kan holde til i de bygninger, der i dag huser folkeskolen. Næste skridt bliver at forhandle en pris om bygningerne

- Vi vil selvfølgelig forsøge at holde byrådet op på, at de sagde, at de ville strække sig langt for at hjælpe os med at oprette en friskole, og i det ligger vel også, at de vil sælge bygningerne rørende billigt, siger formanden.

Susanne Qvindbjerg Nielsen håber, at forældrene bag en kommende friskole kan købe skolebygningerne "rørende billigt".
Susanne Qvindbjerg Nielsen håber, at forældrene bag en kommende friskole kan købe skolebygningerne "rørende billigt". Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Men formanden for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune vil ikke love for meget, for salget af skolebygningerne skal i udbud.

Men tror du, der er andre interesserede købere?

- Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg har ikke hørt om andre, så jeg vil da opfordre dem (forældrene i Dannemare, red.) til at tage kontakt til kommunen og komme i gang med de forhandlinger. Det ville jeg da synes var rigtig positivt, siger udvalgsformand, Signe Lund (S).

Udvalgsformand, Signe Lund (S) har ikke hørt om andre interesserede købere til skolebygningerne i Dannemare.
Udvalgsformand, Signe Lund (S) har ikke hørt om andre interesserede købere til skolebygningerne i Dannemare. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Masser af opgaver

Hvad friskolen skal hedde, hvilken profil den skal have og hvem, der skal sidde i skolebestyrelsen er nogle af de spørgsmål, initiativtagerne skal finde svar på i løbet af det næste års tid.

Og så skal der skaffes nogle elever.

- Vi har 30 børn skrevet op foreløbigt, men vi vil gerne have 10 mere, så vi kommer op på 40, siger Tina Lund Dalhammer.

Hvorfor?

- Det er det, der nok skal til, for at det kan løbe rundt økonomisk det første år, har vi hørt fra andre friskoler.

En friskoles økonomi

  • Friskolernes statstilskud svarer til 76 pct. af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Det kaldes »koblingsprocenten«. Dette udregnes altid på baggrund af udgifterne i folkeskolen tre år tidligere. Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud. 
     
  • Friskolerne finansierer selv specialundervisning og dansk som andetsprog indenfor denne tilskudsramme. 
     
  • Gennemsnitlig svarer det statslige driftstilskud til 50.447 kr. pr. årselev.
     
  • Den gennemsnitlige forælderbetaling er ca. 14.000 kr. pr. år (inkl. sfo).

 

Kilde: www.friskolerne.dk: "Fakta om friskolerne i Danmark"

 


Nyhedsoverblik