Under valgkampen forud for kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november bliver der arrangeret vælgermøder med arabiske tolke og opsat brevstemmesteder i udvalgte boligområder for at øge valgdeltagelsen blandt indvandrere og deres efterkommere.
Det forarger mig rent ud sagt, at man fiser rundt for at få indvandrere til at stemme
Men disse initiativer skal stoppes, mener Pia Kjærsgaard, der er udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti og opstillet i Sjællands Storkreds.
- Det forarger mig rent ud sagt, at man fiser rundt for at få indvandrere til at stemme, tolker på arabisk og alle mulige andre sprog, sætter plancher op på andre sprog og kører rundt i busser. Altså hold nu op, det må være på fuldstændig ens vilkår, at man går ind og stemmer, siger Pia Kjærsgaard.
Udtalelsen kommer efter, at Integrationsrådet i Lolland Kommune mandag den 1. november inviterede indvandrere til et vælgermøde på biblioteket i Nakskov. Der var både sørget for gratis bustransport til vælgermødet og en tolk, der kunne oversætte den politiske debat til arabisk.
Selve vælgermødet blev iværksat, fordi valgdeltagelsen for både indvandrere og efterkommere var markant lavere end for etniske danskere ved det seneste kommunal- og regionrådsvalg i 2017. Her stemte 38,8 procent af indvandrerne, mens tallet for efterkommere var 40,9 procent.
I begge tilfælde registrerede Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet et fald på 1,4 procent i valgdeltagelsen i forhold til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013.
Til sammenligning stemte 72,2 procent etniske danskere ved kommunal- og regionrådsvalget i 2017.
Kræver svar fra ministeren
Derfor besluttede regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blandt andet at afsætte fem millioner kroner på den seneste finanslov til valgbusser til tyndt befolkede områder langt fra brevstemmesteder eller til områder med lav valgdeltagelse.
Og det er bevillingen møntet indvandrere og efterkommere, som Pia Kjærsgaard nu ønsker fjernet af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Så stopper hun integrationen og sætter en klods for, at udlændinge bliver en del af samfundet
- Jeg vil meget gerne have det stoppet, og så vil jeg have en forståelse hos indvandrere og deres efterkommere, at hvis de vil være med i det danske demokrati, så har de selv en pligt til at kunne det danske sprog og følge med i medierne om, hvad der foregår.
- Derfor vil jeg tage sagen op i Folketinget og stille spørgsmål til ministeren, om han synes, at det her er i orden – det gør han formentlig, men han skal konfronteres alligevel, siger Pia Kjærsgaard.
Men er det ikke godt, at flere personer bliver involveret i demokratiet?
- Jo, men så må du selv gøre sig umage. Man skal jo ikke hele tiden lægge sig fladt ned for at give folk positiv særbehandling. Hvis man bor i Danmark og vil være med til at påvirke folkestyret, må man selv sætte sig ind i tingene, og det har jeg stor respekt for, uanset hvad folk stemmer. Men at man laver brochurer på alle mulige fremmede sprog og på et vælgermøde oversætter på arabisk er så langt ude, at jeg slet ikke kan have det, svarer Pia Kjærsgaard.
- Vi skal have en ganske almindelige demokratisk samtale i Danmark, og det skal foregå på dansk, fordi vi bor i Danmark, tilføjer hun.
Indvandrere kan påvirke valgresultatet
Ønsket om at få flere indvandrere til at deltage i demokratiet kan ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, få konsekvenser for de borgerlige partier.
- Hvis vi får folk på kontanthjælp og indvandrere til at stemme noget mere, så vil det gavne bestemte partier i den røde blok på bekostning af den blå blok, siger Roger Buch.
Det er et grundlæggende et dilemma
- Ved det seneste valg sagde en DF’er meget klart og ærligt, da man i hans kommune foreslog at flygtninge og indvandrere skulle stemme noget mere, at det var en dårlig idé, fordi de ville nok ikke stemme på Dansk Folkeparti. Og det har han fuldstændig ret i, fordi bestemte grupper stemmer på bestemte partier, tilføjer han.
Roger Buch nævner valgbusserne, der kører rundt til ungdomsuddannelser for at få flere unge til at stemme, som et eksempel, der kan skubbe til valgresultatet. Fordi Radikale Venstre og Enhedslisten ifølge ham er mere populære blandt unge vælgere, end partierne generelt er på landsplan.
- Det er et grundlæggende et dilemma. Skal vi acceptere, at der er nogle grupper i samfundet, der ikke stemmer så meget? Eller skal vi acceptere, at vi kommer til at skubbe til valgresultatet?
- Den eneste måde, man kunne undgå at skubbe til valgresultatet på, er, hvis man laver brede kampagner, der ikke retter sig mod bestemte grupper, men i stedet retter sig mod alle borgere, siger han.
Hvem kan stemme?
For at have stemmeret til kommunale og regionale valg i Danmark, skal man:
- Være fyldt 18 år
- Have fast bopæl i kommunen/regionen)
Derudover skal man enten:
- Være dansk statsborger
- Være statsborger i et af de øvrige medlemslande i EU
- Være statsborger i Island eller Norge, eller
- Have haft fast bopæl i riget (det vil sige Danmark, Grønland og Færøerne) i de sidste fire år uden afbrydelse forud for valgdagen.
Siden den 1. juli 2016 har personer, der er umyndige på grund af værgemål, haft ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Britiske statsborgere, der er bopælsregistreret senest den 31. januar 2020 og siden uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark, har valgret til det kommunale og regionale valg den 16. november 2021, hvis de i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne. Britiske statsborgere, der er blevet bopælsregistreret efter den 31. januar 2020, skal opfylde bopælskravet på fire år for at have valgret.
Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:
- Udlændinge, der er på tålt ophold.
- Udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c).
- Udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.
Kilde: Borger.dk.
Netop derfor ser Pia Kjærsgaard gerne, at initiativer som vælgermøder på arabisk ikke skal finansieres via finansloven.
- Det er rigtigt, som Roger Buch siger, at der kan ligge en stor forskel ved, at der er nogen, som pleaser dem (indvandrerne red.) rigtig meget i forhold til stemmefordelingen, som kan blive noget forandret, og det har jeg overhovedet ikke respekt for, siger hun.
Formand frygter for integrationen
Hos Integrationsrådet i Lolland Kommune forsikrer formand Remzi Grepi, at man ikke jagter stemmer, der er hverken den ene eller den anden farve.
Der skal være plads til alle
- Flere af mine venner fra Bosnien og Kosovo, stemmer på Dansk Folkeparti og Venstre, og når vi snakker politik, så har vi hver vores mening. Men bagefter er vi venner igen, og det er det gode og sunde ved demokratiet, siger han og tilføjer:
- Vi er i Integrationsrådet ikke imod Dansk Folkeparti, vi vil bare gerne have, at stemmeprocenten kommer meget højere op, og vi ønsker, at dem hjemme i sofaen bliver en del af samfundet.
Derfor ærgrer det Remzi Grepi, der ud over sin formandspost er tidligere medlem af borgerlisten Lokallisten Lolland, hvis Pia Kjærsgaard får held med at stoppe tilbud såsom vælgermøder, hvor tilhørerne kan få oversat debatten til arabisk.
- Så stopper hun integrationen og sætter en klods for, at udlændinge bliver en del af samfundet. Der skal være plads til alle, siger han.
Hvorfor er det nødvendigt at oversætte til arabisk på vælgermøder?
- Folk er kommet fra krigen, og de har for eksempel ikke nået at komme på sprogskole på grund af deres helbred. De skal også kunne forstå, hvad der bliver sagt – komme med på vogne og blive en del af samfundet. Vi skal vise dem respekt, svarer Remzi Grepi.
Vælgermødet på biblioteket i Nakskov blev desuden ifølge formanden for Integrationsrådet ikke det store trækplaster, da kun en håndfuld interesserede dukkede op for at høre kandidaterne debattere.
Men det afskrækker ikke rådet for at afholde flere arrangementer i håbet om at øge valgdeltagelsen.