Dansk Erhverv: SF vil fratage borgernes frie valg

SFs forslag om at gøre private firmaer på ældreområdet overflødige om ti år, fratager borgerne det frie valg, lyder det fra Dansk Erhverv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Erhverv finder det uheldigt, at SF vil gøre private firmaer overflødige om 10 år. 

Sådan lyder meldingen fra Rasmus Larsen Lindblom, der er velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv, efter SFs forslag om at styrke den kommunale hjemmepleje og gøre private firmaer på ældreområdet helt overflødige om 10 år.

- Hvis SF ønsker at gøre private firmaer på ældreområdet helt overflødige om 10 år, så fratager man reelt borgerne det frie valg, siger Rasmus Larsen Lindholm til TV ØST

- Her er SF ikke i trit med holdningen hos de ældre selv. For spørger man netop borgerne, så ved vi fra flere undersøgelser, at modtagerne af hjemmehjælp er glade for selv at kunne vælge.

Kirsten Normann Andersen (SF)
Læs også
SF-forslag: Kommunerne skal selv tage sig af hjemmeplejen
Kirsten Normann Andersen (SF)
Læs også
SF-forslag: Kommunerne skal selv tage sig af hjemmeplejen

Flere krav til private leverandører

Rasmus Larsen Lindholm forklarer, at de flere gange - i samarbejde med blandt andre Ældre Sagen og KL - har anbefalet kommunerne at stille flere krav til de private leverandører.

- Man skal kunne være tryg ved sin hjemmepleje, som heldigvis fungerer rigtig godt langt de fleste steder i landet, siger han.

Han påpeger, at borgernes eneste pejlemærke er kvalitet, hvorfor en sag som Pleje Plus er kritisabel. 

- Det private firma og så sandelig også kommunen har et medansvar i den her sag. Derfor er det vigtigste også er, at kommunerne arbejde mere med et fokus på kvalitet og ikke pris, når hjemmeplejen udbydes. 


Nyhedsoverblik