Corona gør hverdagen ekstra hård for OCD-ramte

For OCD-ramte er coronakrisen en udfordrende belastning, for anbefalingerne om håndhygiejne og rengøring skubber til deres frygt for smitte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Coronakrisen betyder nedlukning, restriktioner og forbud, og der er fokus på smitte og hygiejne. Da krisen ramte i foråret, havde Carsten Rasmussen fra Sakskøbing allerede antennerne ude ligesom mange andre OCD-ramte.

- Vi var opmærksomme på, at en ny virus var her, og at den er forbundet med smittefare.  Jeg kender og taler med mange OCD-ramte, hvor epidemien har store konsekvenser. De isolerer sig i en grad, så de stort set ikke har kontakt til andre mennesker, fortæller Carsten Rasmussen. 

Han lider selv af OCD og er formand for OCD-foreningens netværk på Lolland og Falster.

Carsten Rasmussen fandt allerede som barn ud af, at han havde OCD.

- I 1980'erne, da jeg var barn, talte man ikke om corona, men om hiv og aids, og jeg var bange for, om jeg kunne blive smittet. Selv om jeg et eller andet sted godt vidste, at det ikke var noget, der ramte børn, så var jeg et ængsteligt barn, så det var dét, der udløste det, fortæller han.

Jeg kender og taler med mange OCD-ramte. Nogle isolerer sig i en grad, så de stort set ikke har kontakt til andre mennesker, fortæller Carsten Rasmussen. Han lider selv af OCD og er formand for OCD-foreningens netværk på Lolland og Falster.
Jeg kender og taler med mange OCD-ramte. Nogle isolerer sig i en grad, så de stort set ikke har kontakt til andre mennesker, fortæller Carsten Rasmussen. Han lider selv af OCD og er formand for OCD-foreningens netværk på Lolland og Falster.

Carsten Rasmussen var dygtig i skolen, men alene med sine tanker:

- Jeg fik desværre ikke hjælp, for man vidste ikke, hvad det var. Jeg var velfungerende i skolen og fik gode karakterer. Når man har OCD, så er man ekspert i at skjule det, der er svært. Derfor var jeg flad, når jeg kom hjem, og isolerede mig. Jeg havde ikke noget ungdomsliv, fortæller han.  

Bange hvis nogen kom for tæt på

Efter et langt og bumlet forløb blev Carsten Rasmussen til sidst indlagt på psykiatrisk afdeling på Oringe i Vordingborg, fordi han havde fået en depression som følgesygdom. Hele forløbet betød, at Carsten Rasmussen fik tildelt en førtidspension og et skånejob i Kop og Kande i Sakskøbing.

- Så på den måde er jeg velfungerende, men hvis jeg havde fået hjælp tilbage i 1980´erne, så havde jeg ikke været førtidspensionist i dag, så havde jeg kunnet bidrage mere til samfundet, fortæller han. 

I dag lever Carsten Rasmussen med sin OCD. Men da corona kom i marts, fik det OCDén til at blusse op igen.

- Vi var mange, inklusive mig selv, der havde antennerne ude allerede inden nedlukningen i foråret. Vi var meget opmærksomme. Det var jeg eksempelvis, når jeg var ude at handle, og jeg var bange, hvis nogen kom for tæt på. Der var også nogle episoder, hvor jeg blev vred, fordi nogle tog det meget afslappet, fortæller Carsten Rasmussen. 

Hvad er OCD?

  • OCD står for Obsessive Compulsive Disorder.
  • Det er en psykisk lidelse, hvor et menneske har tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandling. 
  • OCD findes i alle sværhedsgrader – fra mild til svært invaliderende
  • Tvangstanker dukker op i bevidstheden igen og igen. De kan dreje sig om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er generende og svære at modarbejde.
  • Tvangshandlinger og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre. De hyppigste tvangshandlinger er ritualer omkring vask og rengøring, tjek og tællen og ordens-/symmetriritualer.
  • Obsessive Compulsive Disorder bryder oftest ud i de tidlige ungdomsår (omkring puberteten) og i begyndelsen af tyverne. OCD kan dog også bryde ud på andre tidspunkter. OCD rammer begge køn lige hyppigt.
  • Tidligere blev Obsessive Compulsive Disorder anset for en sjælden sygdom med dårlige udsigter for bedring. I dag anslår man ud fra store befolkningsundersøgelser i mange lande, at tilstanden rammer omkring 2 procent af befolkningen.
  • Antidepressiv medicin, de såkaldte lykkepiller, kan bruges til behandling af OCD ligesom kognitiv adfærdsterapi, der retter sig mod tvangssymptomerne, har vist sig at være effektiv.

Kilde: OCD-Foreningen

OCD er tvangstanker, der dukker op igen og igen, de opleves ubehagelige og giver angst og tanker om katastrofer, der kan ske. Tvangstanker om at smitte med bakterier er nogle af de hyppigste tvangstanker blandt OCD-ramte. Tankerne fører til tvangshandlinger, som eksempelvis at vaske hænder hele tiden eller hele tiden tjekke, at der er slukket for alt el, og om der er slukket for vandet. En situation som coronakrisen kan forværre OCD´en. 

- Nogle af dem, der kæmper med OCD, får det ekstra svært i den her tid. Hvis de har OCD, der handler om håndvask, så er det svært at finde den her balance, for før var det kun OCD´en, der gjorde håndvask overdreven, men nu skal vi jo faktisk have lidt overdreven adfærd her, så det kan gøre det svært at vurdere, hvornår nok er nok med hensyn til håndvask, fortæller psykolog Malene Klindt Bohni, der er specialist i behandling af OCD.

Corona skræddersyet til at forværre OCD

OCD kan vise sig på mange måder. Men det er især OCD-ramte, der bekymrer sig om håndvask og hygiejne, der oplever, at coronakrisen udløser reaktioner.

- Nu er der noget, der rent faktisk er farligt i samfundet, og den sammenblanding gør, at jeg tænker, at corona nærmest er skræddersyet til at forværre OCD hos dem, der har bakterie og virusangst, for vi skal vaske hænder, men ikke så meget som OCD´en siger, fortæller Malene Klindt Bohni. 

Som formand for OCD-foreningens netværk på Lolland og Falster har Carsten Rasmussen været i kontakt med mange OCD-ramte under coronakrisen. Mest i telefonen, for muligheden for at OCD-ramte og pårørende kan mødes og støtte hinanden og udveksle erfaringer er stærk begrænset på grund af forsamlingsforbud og restriktioner.

- Jeg kender OCD-ramte, hvor det fylder det hele og som nærmest har låst sig inde og får varer leveret, og som ikke kommer uden for en dør, og det resulterer jo i ensomhed og depressive symptomer, fortæller han. 

Christoffer Winger har passet Ungelinjen hos OCD-foreningen i halvandet år. Han mærker tydeligt, at coronakrisen udfordrer de unge.
Christoffer Winger har passet Ungelinjen hos OCD-foreningen i halvandet år. Han mærker tydeligt, at coronakrisen udfordrer de unge.

OCD-foreningen har også et tilbud særligt til de unge med Ungelinjen, der har telefontid en gang om ugen og passes af frivillige. Christoffer Winger har passet Ungelinjen i halvandet år og mærker tydeligt, at coronakrisen udfordrer de unge.

- Man kan mærke, at nu hvor den her nedlukning fortsætter, så fremkalder det en angst, og mange oplever, at nu har de brug for hjælp, for nu har de haft tid til at sidde hjemme med de her tanker, der løber løbsk. De sidder hjemme og har ondt i maven og græder, og de har det ad helvede til, og det gør, at de finder ud af, at de har brug for en at snakke med, fortæller han.

Psykologens råd til OCD-ramte

  • Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hverken mere eller mindre. Lad ikke OCD'en opfinde forholdsregler, eksperterne ikke har lavet. Vask eller sprit ikke hænder for at reducere ubehag eller dæmpe ængstelige tanker.
  • Hold pauser fra nyhederne. OCD’en vil måske prøve at få dig til at bruge mange timer på at følge med i udviklingen, se nyheder og søge viden. Det kan føles, som om det giver en form for kontrol, men i virkeligheden er det ofte blot med til at gøre bekymringerne værre.
  • Begræns bekymringssnak. OCD'en vil måske prøve at få dig til at bruge meget tid på at snakke om de bekymringer, der opstår, og selv om det kan give en midlertidig lettelse, er det ofte blot med til at forstærke tankerne og følelserne og samtidig øge behovet og trangen til mere bekymringssnak.
  • Plej dig selv. Hold kontakten med mennesker, du holder af, det er bedre at ”ses” over en videoforbindelse end slet ikke at ses.
  • Dyrk aktiviteter, du plejer at holde af, selvfølgelig tilpasset de retningslinjer, der er. Kom ud i naturen — også selvom vejret måske er dårligt.
  • Hvis coronatiden har medført større ændringer i din hverdag, kan det være en god idé at indføre en struktur, der sætter nogle rammer for dagene, i forhold til sengetid, arbejdstid, socialtid osv. Det kan nemt komme til at glide, så man eksempelvis får vendt op og ned på døgnrytmen, når der ikke er de normale rammer.
  • Hvis du plejer at dyrke motion, så fortsæt med det hjemme eller ude, også selvom træningscenteret måske er lukket, eller holdtræningen er aflyst.

Kilde: Malene Klindt Bohni, psykolog og specialist i behandling af OCD.

OCD-foreningen har lavet fire podcasts om OCD i en coronatid. Dem kan du finde her.

Ungelinjen har telefontid en gang om ugen, og OCD-foreningen har også planer om at bruge Instagram til at formidle gode råd til de unge.

- Mit konkrete råd er, at hvis man sidder alene, så skal man finde en nær ven eller familie, som man kan komme til og tale med. Det at komme ud med det og ikke sidde og samle sammen, så man eksploderer, det har en kæmpe betydning for, om man kommer igennem krisen som syg, eller om man kommer igennem og kan leve det liv, man gerne vil leve, siger Christoffer Winger. 

Mundbind er "new normal"

For Carsten Rasmussens vedkommende forsøger han at leve med de vilkår, der udløser bekymringer her i coronatiden. Derfor tog han godt imod at bruge mundbind.

- Når man har OCD, kan man være meget opmærksom på, hvad de andre synes, så jeg havde den her følelse af, at jeg ikke kunne tillade mig at tage mundbind på, fordi folk ville synes, at jeg overreagerede. Men da det så blev "new normal", så kunne jeg tage det på, og jeg bruger visir, når jeg er på arbejde, og det giver mig en tryghed, fortæller han.   


Nyhedsoverblik