Coop har rejst 10 millioner kroner i crowdfunding-projekt

Første runde af Coop Crowdfunding er blevet en succes, og det er kommet Fejø Frugt til gode. I næste runde er tre lokale virksomheder med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I begyndelsen af april gik Coop Crowfunding i luften med deres deleøkonomiprojekt, hvor forbrugerne kan låne penge eller give bidrag til fødevareproducenter. 

dele.jpg
Læs også
Coop gør det muligt for medlemmer at investere i små producenter
dele.jpg
Læs også
Coop gør det muligt for medlemmer at investere i små producenter

Forbrugerne kan enten udlåne penge - fra 1.000 kroner og opefter - til producenterne og få en fastsat rente. Alternativt kan man støtte de helt små iværksættere med 100 kroner og opefter mod at få fordele i form af vareprøver eller besøg hos producenten.

Tre måneder efter projektets start har omkring 1.900 bidragsydere støttet producenter med 10 millioner kroner.

- Vi er meget glade for, at danskerne har taget så godt imod Coop Crowdfunding. Vi har fundet en model, der vil kunne finansiere både små og store fødevareiværksættere i fremtiden. Det bekræfter os i visionen om at skabe Andelsbevægelsen 2.0, hvor vi løfter i flok, siger projektdirektør Charlotte Skovgaard fra Coop Crowdfunding om den store succes.

laust_spandet_jensen_foto_gartneriraadgivningen_as.jpg
Læs også
Deleøkonomi-projekt vil hjælpe Fejø Frugt med at dyrke æbler
laust_spandet_jensen_foto_gartneriraadgivningen_as.jpg
Læs også
Deleøkonomi-projekt vil hjælpe Fejø Frugt med at dyrke æbler

Nye kølerum til Fejø Frugt

En af de virksomheder, der har nydt godt af projektet, er Fejø Frugt. 

De har i alt modtaget mere end 2,7 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at omlægge plantager til økologi og til nye kølerum, der kan forlænge de økologiske æblers sæson.

De 300.000 kroner skal bruges til omlægningen. Det tog bare to dage at skaffe disse penge fra 70 bidragsydere.

Næste omgang skudt i gang

penge
Læs også
Ekspert i deleøkonomi: Det er det største initiativ i Danmark
penge
Læs også
Ekspert i deleøkonomi: Det er det største initiativ i Danmark

Oven på den succesfulde første runde af projektet, har Coop Crowdfunding nu taget hul på næste runde, hvor der foreløbig er seks deltagende projekter.

I denne omgang er blandt andet mejerivirksomhederne Hjemmeriet i Ringsted og Kunigunde i Slagelse og landstedet Ællingegård fra Sakskøbing med. 

Der er dog endnu ikke lukket for nye projekter, lyder det fra Coop.

- Vi vil meget gerne i kontakt med flere fødevareproducenter. Vi kan se fra de første tre måneder, at danskerne er parate til at skyde penge i spændende projekter, siger Charlotte Skovgaard.


Nyhedsoverblik