Cafeteria har succes med take away - hele byen hjælper med at levere stegt flæsk til døren

Stegt flæsk går som varmt brød i Sakskøbing i disse dage, hvor cafeteriet i Sakskøbings sportshal forsøger at holde coronavirussen på afstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Sakskøbing har cafeteriet i byens sportshal, Saxsport Cafeteria, kastet sig ud i take away og udbringning.

For når gæsterne ikke må komme til cafeteriet og spise dagens ret, så må dagens ret komme til dem.

- Det, man kan her, er, at man stadig godt kan få den gode danske mad. Enten kan man komme og hente den, eller også bringer vi den ud, siger centerleder Janne Hansen.

Der skal sælges mange Dagens Ret

Allerede torsdag besluttede Janne Hansen at indføre take away og udbringning. Siden er bestillingerne strømmet ind, og efterspørgslen er massiv.

- Indtil nu tror jeg, vi i hvertfald er oppe på over 100 bestillinger, siger hun.

Comwell i Sorø
Læs også
Coronavirus får Comwell til at lukke tre hoteller i regionen
Comwell i Sorø
Læs også
Coronavirus får Comwell til at lukke tre hoteller i regionen

Det betyder alt, at maden ud af huset fortsætter, for det gør ondt i økonomien, at det hele skal være lukket.

- Vi har et driftstab på omkring 300.000 om måneden, så det gør rigtig ondt på os. Der skal sælges mange dagens ret for, at vi bare er nogenlunde kørende, siger Janne Hansen.

I fuld gang med at coronasikre cafeteriet 

Sportscentret omfatter også et vandrerhjem, en svømmehal og en campingplads.

Artiklen fortsætter under billedet.

Centerleder Janne Hansen er sammen med de øvrige ansatte igang med at coronasikre cafeteriet. 
Centerleder Janne Hansen er sammen med de øvrige ansatte igang med at coronasikre cafeteriet.  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Henrik Green
Læs også
Hotel Kirstine i Næstved fyrer 18 medarbejdere – mistede to millioner på én dag
Henrik Green
Læs også
Hotel Kirstine i Næstved fyrer 18 medarbejdere – mistede to millioner på én dag

Janne Hansen er godt igang med at coronasikre cafeteriet.

- Vi skal have sat skilte på gulvet, hvor der står, at man skal holde afstand. Vi har sat en plexiglasplade op, så vi ikke har direkte kontakt med folk, der kommer her, og der er et lille hul, så vi kan tage imod betaling, og vi kan bringe mad ud, siger Janne Hansen.

Alle i byen hjælper til med udbringning

Alle disponible kræfter er hentet ind, så udbringningen kan lade sig gøre. Flere frivillige fra byen har også allerede meldt sig på banen, og det varmer i køkkenet:

- Det er livredderen, det er tømmeren, det er nogle af de unge, det er vores børn, og det er lejrchefen fra campingpladsen. Alle hjælper til, og det er da megafedt, at der bliver bakket op om det her, siger Janne Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I cafeteriet har de sat en plexiglasplade op, så de ansatte ikke har direkte kontakt med folk, der kommer og afhenter mad.
I cafeteriet har de sat en plexiglasplade op, så de ansatte ikke har direkte kontakt med folk, der kommer og afhenter mad. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Personalet har en lang dag foran sig. 2.700 stykker flæsk og 63 kilo kartofler skal ekspederes, men de gør det med et smil.

quote Det er dejligt, at man kan hjælpe nogle andre, og dem, der er i nød, må stå sammen

Anne-Dorthe Hansen, køkkenchef

- Det er dejligt, at man kan hjælpe nogle andre, og dem, der er i nød, må stå sammen og hjælpe til, siger køkkenchef Anne-Dorthe Hansen.

Nu håber Janne Hansen bare, at de klarer den i sportscentret, og at coronakrisen ikke varer alt for længe.

- Jeg har nogle megadygtige medarbejdere, så det vil være fuldstændig forfærdeligt, hvis man skulle afskedige nogen af dem. Lige nu kæmper vi med næb og klør for at få lov til at fortsætte, uden at skulle afskedige nogen, siger hun.


Nyhedsoverblik