Butikstyv nikkede en skalle

Butikstyv blev sigtet for røveri efter overfald på personalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 29-årig mand fra Rødby blev tirsdag eftermiddag sigtet for røveri i Lidl i Nakskov.

I butikken på Vejlebrogade forsøgte at stjæle forskellige varer. Det reagerede personalet på, hvorefter tyven nikkede en ansat en skalle.

Trods tyvens aggressive adfærd lykkedes det personalet at tilbageholde ham, indtil politiet dukkede op. 

Den 29-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Nykøbing onsdag klokken 13.