Busser på vej til Rødbyhavn for at håndtere de mange flygtninge

Endnu et tog er ankommet til Rødbyhavn med flygtninge ombord. Toget holder stille og politiet afventer busser, der skal fragte de mange flygtninge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu et tog fra Tyskland er klokken 12.45 mandag ankommet til Rødby Færge Station med godt 245 passagerer ombord og ifølge TV ØSTs reporter på stedet skulle langt de fleste af dem være flygtninge og migranter fra udlandet.

Lige nu holder toget stille på perronen, mens politiet også er til stede. Ifølge politiet venter de blandt andet på at flere busser skal ankomme til stationen og først dér bliver toget åbnet. Busserne skal fragte de mange flygtninge fra toget til en lokal sportshal i nærheden.

Flygtningestrømmen har – ligesom i det meste af Europa været massiv hele dagen igennem i Rødby. Klokken 11 mandag formiddag ankom det fjerde tog fra Tyskland med flygtninge og migranter til Rødby.

Tidligere blev bilister på motorvejen ved Rødbyhavn og Rødby i nordgående retning advaret op mod 100 flygtninge, som mandag forlod deres hoteller for at gå til Sverige. 


Nyhedsoverblik