Brilleforretning ramt af indbrud igen

Endnu engang har tyve begået indbrud i Synoptik i Maribo, som også var ramt af 2 indbrud i sommeren sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods gitter for vinduet lykkedes det natten til tirsdag en eller flere gerningsmænd at bryde vinduet ind til Synoptik på Vestergade i Maribo op. Indbruddet skete klokken 3.25, og det er tredje gang på 9 måneder, at forretningen er udsat for indbrudstyves hærgen.

- Jeg tænkte bare 'ej, ikke nu igen', lyder det fra Berit Gram, der er stylist i butikken.

Stjålet for over 70.000 kroner

Hun og butikkens chef er tirsdag formiddag i gang med at rydde op og gøre op efter tyveriet.

- Jeg får lige at vide, at der er stjålet 72 par solbriller, og det er selvfølgelig de dyre mærker som Rayban, som koster fra 1000 kroner og opefter, som de er løbet med, siger hun.

Samme måde

18. juni sidste år var butikken også ramt. Her brød gerningsmænd ind og stjal solbriller, og en måned senere skete det igen.

- De har taget dem, der sad på de låste stativer og gjort præcis på samme måde som sidst, men jeg tror, det er for tidligt for politiet at sige noget om, hvorvidt det kan være de samme gerningsmænd, siger Berit Gram.

Den eneste beskrivelse af gerningsmanden er, at vedkommende var mand og iklædt en sort hættetrøje med blå, vandrette striber. Han forlod butikken i retning mod søen og kirken.

Flere brilleforretninger var i sommer ramt af solbrilletyve:

  • 5. juni fik Thiele i Ahlgade i Holbæk stjålet mærkesolbriller for 135.000 kroner
  • 3 .juli blev der stjålet solbriller i Thiele i Nykøbing Falster
  • 4. juli gik det ud over Stegmann Optik i Nakskov, hvor der blev stjålet solbriller for 50.000-70.000 kroner

 


Nyhedsoverblik