Bred konstitueringsaftale falder på plads i Lolland Kommune

Alle på nær tre medlemmer af det nye byråd sidder med i den konstitueringsaftale, som her til eftermiddag faldt på plads efter godt en uges dialog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag eftermiddag satte borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune, sig sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Din Stemme og Konservative for at sætte underskrift på en konstitueringsaftale for de næste fire år.

Dermed er 22 af 25 valgte kandidater til byrådet med i aftalen. En bred konstituering, som glæder borgmesteren.

- Jeg er rigtig glad, selvfølgelig, at det endelig er på plads. Det valg, jeg fik som borgmester her på Lolland, gav mig muligheden for, at vi kunne sætte os ned stille og roligt og ikke skulle lave noget på den første nat for at lave en eller anden aftale, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Vi kunne sætte os ned med de partier, der nu er med i konstitueringsaftalen, og lave et grundigt stykke arbejde for: Hvad er det for en platform, vi skal stå på politisk i det samarbejde, vi skal have de kommende fire år. Der synes jeg, vi er kommet frem til et rigtig godt resultat.

quote De ønsker ikke, jeg skal være borgmester, og så tænker jeg sådan set ikke, der var grund til at invitere dem med til samarbejde

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune

Borgmesteren selv opnåede ved valget 3.967 personlige stemmer, imens hans parti, Socialdemokratiet gik et mandat frem til 12 pladser i byrådet.

Tre partier uden for aftale

Et nyt ansigt i byrådet er Per Kim Nielsen som blev valgt ind for Nakskov listen. Listens markante holdninger gør dog, at der ifølge borgmesteren ikke har været dialog omkring at lade Nakskov listen indtræde i konstitueringen.

- Nakskov listen var meget snæver i forhold til, at det hele skulle dreje sig om Nakskov, og vi, der sidder her, vil gerne hele Lolland, siger han og tilføjer:

- Derfor synes vi ikke, det var et aktuelt parti at bringe med ind i det.

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Din Stemme og de Konservative er med i aftalen.
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Din Stemme og de Konservative er med i aftalen. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Også Enhedslisten står uden for:

- Vi har forsøgt at trække dem ind i budgetterne de sidste fire år og faktisk givet dem mange indrømmelser, men de har ikke haft lyst til at være med. Qua de sidste fire budgetår har vi sagt, vi når simpelthen ikke i mål med Enhedslisten, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Og så har Lokallisten Lolland sagt, at de vil fyre hele administrationen – og de ønsker ikke, jeg skal være borgmester, og så tænker jeg sådan set ikke, der var grund til at invitere dem med til samarbejde.

Nye formænd

Allerede på valgnatten meldte spidskandidat for Venstre Tine Vinther Clausen, at hun betakkede sig viceborgmesterposten, som ellers har tilhørt partiets nu afgående medlem af byrådet Henrik Høegh.

Denne plads som borgmesterens sekundant har derfor stået åben i godt en uge, men med aftenens møde kunne Holger Schou Rasmussen præsentere nyvalgte Henrik Jacobsen (K) som kommunens nye viceborgmester.

I stedet bliver Tine Vinther Clausen formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, ligesom hun også bliver formand for det kommunale renovationsselskab REFA IS.

Læs også
Holger Schou tager fire år mere som borgmester på Lolland
Læs også
Holger Schou tager fire år mere som borgmester på Lolland

De øvrige udvalgsposter fordeles til Thomas Østergaard (S), der bliver formand for Børne- og Skoleudvalget, Martin Boesen (S) bliver formand for Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget, imens Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme) skal sidde for bordenden i Ældre- og Omsorg, en post hun også bestred i forrige byrådsperiode.

Vibeke Grave (S) genindtager posten som formand i Social- og arbejdsmarkedsudvalget.


Nyhedsoverblik