Sådan lyder meldingen fra indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, Jens Rasmussen.
- Vi har en kraftig brand i en gammel industribygning, siger Jens Rasmussen og fortsætter:
- Der er ild i hele tagkonstruktionen, og det udvikler kraftig røg.
Vi betragter det ikke som en bevidst handling men et uheld
Slukningsarbejdet er i gang, og der er indsat brandvæsen fra både Nakskov og Maribo.
Ifølge indsatslederen er der ikke fare for at branden breder sig til andre bygninger.
I den gamle bygning på 250 kvadratmeter skulle der være oplagret blandt andet motorcykler, fortæller Jens Rasmussen.
Anmeldelsen kom omkring klokken 12.30.
Politiet er også til stede på stedet ved den nedlagte virksomhed, hvor der umiddelbart ikke er nogen, der er kommet til skade.
- Der er styr på branden, men man vil nok være til stede en times tid endnu.
Mistænker ukrudtsbrænder
Branden er, ifølge politiet, formentlig opstået på grund af en ukrudtsbrænder, som er brugt ved området.
- Indtil videre kører sagen som en overtrædelse af beredskabsloven, siger vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt.
- Vi betragter det ikke som en bevidst handling men et uheld, formentlig ved brug af en ukrudtsbrænder, tilføjer han.
Befinder man sig i røgzonen, opfordrer politi og brandvæsen til at blive indendørs og lukke døre og vinduer.
Opdatering klokken 15:58: Der er nu kontrol over branden, og røgudviklingen er minimal, fortæller indsatslederen. Brandvæsnet kommer til at bruge de næste par timer på efterslukning. Bygningen er totalskadet.