Børn lavede isskulpturer i Nakskov

MIN HVERDAG: De besøgende børn fik lov til at lave isskulpturer lørdag i julebyen i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor isklump og et stemmejern var de to elementer, da børn i Nakskov lørdag fik lov til at prøve kræfter med at lave en isskulptur i julebyen i Nakskov lørdag.

Vores seer Peter Sunke Larsen var i byen med hele familien, og hans søn Tristan på syv år prøvede kræfter med de store skulpturer. Det er ham, der har optaget de fine billeder af aktiviteten herover.

- Det var let nok. De havde et slags stemmejern, og så gik de ellers i krig med isen. Og det var let at arbejde med, siger Peter Sunke Larsen til TV ØST.

Før de for alvor kastede sig over skulpturerne fik de en sikkerhedsinstruktion, da stemmejernene kan være skarpe. Bagefter fik kreationerne i is et par sekunder med en gasbrænder, så de blev helt klare og fine.

Peter Sunke Larsen kalder julebyen for en rigtig god ide.

- Vi har været derinde hver weekend siden det startede, og der er jo noget at komme efter for hele familien. Lørdag var der også en smed derinde – og man kan jo købe dekorationer og også få noget at spise, fortæller han.


Nyhedsoverblik