Borgmester: Positivt, at der er styr på affaldet

Der er pladsmangel hos REFA, og derfor skal pladsen udvides. Det er Lollands borgmester ganske positiv over, for så er der styr på affaldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er pladsmangel hos REFA. 

Lossepladsen for asbest og andet mineralsk affald skal derfor udvides. 

Ifølge Niels-Erik Sakariassen, der er affalds- og logistikchef hos REFA, så er det, fordi man har fået bedre styr på at deponere affaldet ordentligt. 

Og det glæder Lollands borgmester.

- Det er postivt, der er er kommet styr på det. Og at der ikke ligger asbest og flyder i skovene, på marker eller i vejkanten, siger borgmester Holger Schou Rasmussen til TV ØST.

Stillede store krav

quote Siden vi begyndte på at rive mange huse ned, så stillede vi også store krav til at affaldet ikke skulle ende ude i naturen

Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune

Hos REFA pointerer man også, at det selvfølgelig hænger sammen med nedrivning af huse. 

Og det giver Holger Schou Rasmussen ham ret i.

- Siden vi begyndte på at rive mange huse ned, så stillede vi også store krav til at affaldet ikke skulle ende ude i naturen. Men i stedet hos REFA, som er det bedste sted at smide det hen, siger han.  

REFA oplyser, at de får omkring 3.000 tons rene tagplader af asbest om året.

3.000 tomme huse til nedrivning 

Men det er sådan set ikke, fordi de river mere ned i år end de gjorde i 2016. Borgmesteren forklarer, at de nedrivninger man ser i øjeblikket er fra 2016 budgettet. 

- Vi er på samme niveau, men det fylder mere og mere, og det er måske, fordi vi har fået mere styr på affaldet. Det er ikke, fordi vi river flere huse ned. Vi ville egentlig gerne rive flere ned, men puljen er jo blevet en del mindre her i 2017, siger Holger Schou Rasmussen.

I 2016 var nedrivningspuljen på 20 millioner. Men i år er puljen altså kun på fem. 

- Vi har omkring 3.000 tomme boliger på Lolland og halvdelen bliver nok aldrig solgt. Det er specielt ude i landdistrikterne, at det er svært at sælge husene, som faktisk er fine huse, som man sagtens kunne sætte i stand. 

Faldefærdigt Hus
Læs også
3.000 tons asbestplader om året: Losseplads udvider til dobbelt størrelse
Faldefærdigt Hus
Læs også
3.000 tons asbestplader om året: Losseplads udvider til dobbelt størrelse

Nyhedsoverblik