Borgere skal betale 3590 kroner ekstra for afhentning af sorteret affald

En strid om afhentning af affald udspiller sig i Maribo, hvor borgerne tvinges til at betale 3590 kroner ekstra for afhentning metal, glas og papir.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Beboerne på Østervænget i Maribo har siden august måned kæmpet med at få hentet affald fra deres matrikler.

Refa, der på vegne af Lolland Kommune har ansvaret for at indsamle affaldet, har siden genoptaget afhentningen at husholdningsaffald, men ikke metal, glas og papir.

Situationen frustrerer Jørgen Wenneche Nielsen, der er beboer på vejen:

- For godt fire måneder siden modtog vi en papirlap fra Refa om, at adgangsvejen ikke overholder kravene. Det har haft den konsekvens, at nogle af vejens ældre beboere føler sig forpligtet til at betale det ekstra gebyr på 3590 kroner, som Refa kræver for at hente affaldet alligevel, siger han til TV2 ØST.

Metal, glas og papir hober sig op

Den hæk, som tilbage i august spærrede en del af vejen, er siden blevet klippet, og derfor undrer det Jørgen Wenneche Nielsen, at det sorterede affald ikke bliver hentet som vanligt.

Han har i et svar fra Refa fået at vide, at kørevejen bliver til adgangsvej, hvis der ikke er vendemulighed, og der er langt mere end 25 meter op til ejendommene.

- Vejen er offentlig, og Refa burde i henhold til gældende regulativer bare komme at hente alt affaldet, siger han og tilføjer:

- De kan ikke overtage kommunens rolle som tilsynsmyndighed.

Firmaet, som indsamler affaldet for Refa, er siden begyndt at hente poserne fra skraldespandene på en rullevogn, som de kører op til bilen, der venter for enden af Østervænget, der munder ud i Østervang.

Men Østervænget-borgerne får kun hentet dagrenovation og ikke metal, glas og papir til genanvendelse.

Klage til kommen

Jørgen Wenneche Nielsen oplever, at det har været svært at få den hjælp han havde håbet på fra Lolland Kommune i konflikten med Refa.

Han har derfor klaget til formand for Teknisk Udvalg i Lolland Kommune, Gert Mortensen (S), over situationen og venter fortsat på svar:

- Der er tale om en tidligere sag, som desværre er druknet i forvaltningen. Men der skal findes en løsning. Derfor har jeg nu sat nogen i gang med at undersøge, om Rafa overholder de afstandsregulativer, som gælder for afhentning af affald, siger Gert Mortensen til TV2 ØST.

- Jeg vil i så fald tage en snak med Refa om dette. Jeg forventer, det er løst i løbet af et par uger.

Ifølge Gert Mortensen har Jørgen Wenneche Nielsen modtaget svar om dette.

Det vil talsmanden for Østervænget nu se frem i mod, da han ellers ikke tøver med at sagen videre. 

Refa er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelser.

Skraldespand
Læs også
Rapport:
Kommunernes affaldshåndtering er for dyr og uens
Skraldespand
Læs også
Rapport:
Kommunernes affaldshåndtering er for dyr og uens

Nyhedsoverblik