Borger om Pleje Plus-fyring: Jeg blev glad

En af de borgere, Pleje Plus nu ikke længere skal hjælpe, ser frem til et skifte i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Maribo sidder Tom Vestergaard i sin stue og godter sig. For han er en af de mange borgere i Lolland Kommune, der bestemt ikke har været tillfreds med den hjælp, han har fået fra Pleje Plus, der nu er blevet fyret af Lolland Kommune.

Tom Vestergaard har flere fysiske og psykiske diagnoser og skal derfor have hjælp til at tage sine piller flere gange om dagen. I alt får han dagligt 20-30 piller, vurderer han selv.

Men han har ikke følt sig tryg ved Pleje Plus, fordi det private plejefirma i hans øjne har svigtet. 

Pleje Plus bil
Læs også
Omstridt plejefirma har 'sandsynligvis' snydt Lolland Kommune
Pleje Plus bil
Læs også
Omstridt plejefirma har 'sandsynligvis' snydt Lolland Kommune

- De er ikke altid kommet til tiden. Der har været gange, hvor de er kommet for sent. Hos mig hedder det, at de skal komme mellem (klokken, red.) 10 og 10.30 og igen fire timer senere, for det skal der gå mellem hver gang, at jeg får piller. Men det er ikke overholdt, siger han.

quote Jeg har været så træt af dem derinde, og der har ikke været andet end problemer hele tiden

Tom Westergaard, Maribo

Hvorfor er det et problem, at de ikke kommer til tiden, når du skal have piller?

- Det er jo netop, fordi at så virker pillerne ikke. Jo, de virker jo selvfølgelig, men der går for kort og for lang tid imellem, at jeg får dem, siger Tom Westergaard og fortæller, at han kan få hovedpine og kvalme, når han ikke får sin medicin til tiden.

Ikke andet end problemer

Torsdag fik politikerne i Lolland Kommunes byråd så nok og opsagde kontrakten med Pleje Plus. En kærkommen nyhed, da den nåede frem til Tom Westergaard.

- Jeg blev glad. Det gjorde jeg, siger han.

Hvorfor?

- Jeg har været så træt af dem derinde, og der har ikke været andet end problemer hele tiden. 

Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig
Læs også
Direktør for Pleje Plus: Det er ikke gået rigtigt for sig

Ny løsning er måneder væk

Nu håber han, at plejefirmaet Lev-Vel, der tidligere stod for servicen, i en eller anden form kan genopstå. Dem havde han nemlig gode erfaringer med.

- Lev-Vel var rigtig gode. Det var perfekt, siger han og fløjter, mens han laver thumbs up.

Det ser dog ud til, at Tom Westergaard og andre utilfredse borgere, der har fået hjælp fra Pleje Plus i Lolland Kommune, må vente på en ny løsning lidt endnu. Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er der nemlig en tre måneders opsigelsesperiode, hvor Pleje Plus stadig står for servicen. 

Holger Schou Rasmussen
Læs også
Borgmester: Vi har fået juridisk rådgivning om Pleje Plus
Holger Schou Rasmussen
Læs også
Borgmester: Vi har fået juridisk rådgivning om Pleje Plus

Nyhedsoverblik