Børnejazz hver formiddag - Femø Jazz Festival vil have fokus på hele familien

Hver formiddag under festivalen vil der være jazz på Jamscenen direkte henvendt til den yngste målgruppe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

51 gange har der været afholdt Femø Jazz Festival, men en ting er anderledes ved denne udgave. I år er der nemlig ekstra meget fokus på børnene, som har fået deres helt eget dagsprogram. 

Det foregår hver formiddag på Jamscenen, og anmeldelserne fra målgruppen er klar.

- De tidligere år har der kun været en eller to børnejazz, og nu kommer der til at være børnejazz hver dag resten af tiden, siger Carl Norman Petersen fra Nykøbing Falster, der synes, at konceptet er et hit.

- Det sjoveste er, at man kan have det sjovt og hygge sig og danse og alt muligt, lyder det fra Frigg G. Vogsten fra Tornemark.

Der er børnekoncert på Jamscenen, hvor Yasmin Kirkegaard gav koncert onsdag formiddag.
Der er børnekoncert på Jamscenen, hvor Yasmin Kirkegaard gav koncert onsdag formiddag. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Børn skal have god musik

Onsdag formiddag optrådte Yasmin Kirkegaard på Jamscenen med Yasmins børneafro. Hun mener, at det er vigtigt med god musik til børn. Musikken skal være i øjenhøjde, og så skal børnene kunne danse med.

- Vi har et samfund, hvor vi har så travlt. Det bliver tit, at børnene skal passe sig selv og sidde med en tablet eller en telefon, og der synes jeg, at det er virkelig fedt, at de får lov at høre musik, siger sangerinden.

- Musik er følelser. Musik er en måde at udtrykke sig på, og det er den måde, vi andre er vokset op på. Det skal de også have mulighed for nu.

quote De forventer, at man henvender sig til dem. Det kan jeg godt lide, fordi jeg har meget energi selv.

Yasmin Kirkegaard, sangerinde, Yasmins børneafro.


Til hendes show var børnene på tidspunkter direkte med i koncerten, da de næsten som i kongens efterfølger dansede efter Yasmin Kirkegaard rundt i teltet. 

- De forventer energi. De forventer, at man snakker tydeligt. De forventer, at man henvender sig til dem. Det kan jeg godt lide, fordi jeg har meget energi selv, siger Yasmin Kirkegaard.

Yasmin Kirkegaard er sangerinde og optræder under Femø Jazz Festival med Yasmins børneafro, der er henvendt til børn.
Yasmin Kirkegaard er sangerinde og optræder under Femø Jazz Festival med Yasmins børneafro, der er henvendt til børn. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Festival for hele familien

Jørgen Vad er formand for Foreningen Femø Jazz Festival, og han tror på, at et større fokus på børnene er den rigtige vej at gå for festivalen. Der skal være noget for hele familien, lyder det.

- Vi sætter vores lid til børnefamilierne, og vi kan se, at flere og flere børnefamilier kommer til Femø Jazz. Det er et godt sted at være for børn og familierne i det hele taget, og mange er jo ganske vidst tredje eller fjerde generation af de oprindelige gæster fra Femø Jazz, så det er superdejligt at se, og der kommer jo flere og flere. Så vi tror på det i fremtiden, siger Jørgen Vad på festivalen om aftenen, da Dusty Rack Jazz Band er gået på.

quote Det har været utroligt varmt i dag, men ungerne synes, at det er virkelig sjovt, og det er meget inddragende for børnene.

Anders Sivertsen, jazzgæst.

Nogle af de voksne, der har slæbt børnene med til Femø Jazz Festival - ikke bare i år, men i flere år - er Anders Sivertsen og Stella Sivertsen. Stella Sivertsen var med til festivalen første gang, da hun var fire. I dag er hun 31, og for ti år siden introducerede hun sin mand for festivalen. I dag sidder han i bestyrelsen.

- Vores ældste søn Jotan, som er her et eller andet sted, kom, da han var seks uger gammel. Nu har vi så Tajlte, der er seks måneder, siger Stella Sivertsen.

Femø-færgen
Læs også
Femø og Fejø i finalen til titlen som Årets Ø
Femø-færgen
Læs også
Femø og Fejø i finalen til titlen som Årets Ø

Men gider børn overhovedet høre jazz, hvis de hellere kan lege på stranden og bygge sandslotte? Det mener far Anders Sivertsen. Han synes, at der er blevet gjort meget for at skabe god stemning.

- Det har været utroligt varmt i dag, men ungerne synes, at det er virkelig sjovt, og det er meget inddragende for børnene. De bliver virkelig en del af showet, og det er også noget af det, der er meget charmerende ved den her festival. Den er så intim, og det er meget nærværende - også for børn, siger han. 

Festivalen varer frem til 7. august.

Stella Sivertsen er selv kommet på  festivalen siden hun var fire. I ti år er hun kommet på festivalen med sin mand og de seneste år har børnene også været med.
Stella Sivertsen er selv kommet på festivalen siden hun var fire. I ti år er hun kommet på festivalen med sin mand og de seneste år har børnene også været med. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST