Billist kørte ind i træ

Maribovej i Nakskov var spærret en time mandag eftermiddag på grund af trafikulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Føreren af en mindre personbil, mistede af ukendte årsager, herredømmet over bilen og kørte ind i et vejtræ ud for Maribovej 69.

Det skriver Folketidende.

Falck blev tilkaldt med ambulance, akutbil og brandudrykning med frigørelsesværktøj. Det blev dog ikke nødvendigt at skære bilen i stykker, for at få føreren ud og over i ambulancen.

Det er ukendt, hvor meget føreren, der var alene i bilen, er kommet til. Vejene blev genåbnet for trafik efter cirka en time.