Bil sat i brand midt i landsby

En bil blev efter alt at dømme i nat sat i brand i Bandholm. Bilen stod tæt på en villa, men det lykkedes at redde bygningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bil blev i nat sat i brand i et villa-kvarter i Bandholm på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi har fundet en række genstande ved bilen, der tyder på at branden i bilen er påsat, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

Han understreger dog, at intet tyder på en forbindelse til den serie af påsatte brande, der i øjeblikket plager især Falster.

Bilen blev meldt i brand kokken 03.15 i nat, og branden var særlig, da bilen stod op af en villa. Det lykkedes dog at redde villaen, mens bilen dog udbrændte.

Politiet kan tirsdag umiddelbart ikke oplyse, hvilken type bil, der er tale om.

 


Nyhedsoverblik