Bil kørte ind på mark: Mand omkom på motorvej

En mand på 80 år fik fredag aften et ildebefindende og afgik ved døden på motorvejstilkørsel på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tilkørslen til Sydmotorvejen ved Våbensted blev fredag aften afspærret, mens redningsmedarbejdere forsøgte at redde livet for en 80-årig mand, der havde fået et ildebefindende, mens han sad bag rettet i sin bil. 

Manden var fra lokalområdet, og det lykkedes desværre ikke for mandskabet at redde hans liv.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi går ud fra, at han er død som følge af et ildebefindende. Hans bil er efter hans død fortsat lige ud, og er havnet nogle meter ind på en mark, men der er ikke sket ulykker eller lignende ved hændelsen, siger vagtchef Jan Nielsen.

Afkørsel 47 ligger midt mellem Maribo og Sakskøbing på det østlige Lolland.

 


Nyhedsoverblik