Banedanmark og transportminister vil hjælpe den vilde natur

Geder plejer baneterrænnet i Rødbyhavn. Nu vil Banedanmark og transportministeren fremme dansk biodiversitet flere steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) sætter nu gang i projektet "Vild natur langs banen", der skal fremme den vilde natur omkring landets jernbaner.

I naturen langs de danske jernbaner lever mere end 250 sjældne dyr og planter, men miljøerne skal altså fremmes endnu mere, mener ministeren, der har bedt Banedanmark se på, hvad der kan gøres.

quote Det er vigtigt ikke kun at kigge på store skove og enge, men også andre steder, hvor naturen hersker

Benny Engelbrecht (S), transportminister

- Det er vigtigt ikke kun at kigge på store skove og enge, men også andre steder, hvor naturen hersker som for eksempel langs veje og jernbaner, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Siden sommeren 2017 har Banedanmark samarbejdet med Miljøstyrelsen. Den nye indsatsen er et led i det løbende natur- og miljøarbejde.

Banedanmark er i gang med at lave en biodiversitetsanalyse, som skal ende ud i nogle konkrete tiltag. Analysen forventes at være klar sidst i september.

- I analysen er der fokus på, at jernbanen er en spredningskorridor gennem landet. Derfor kigger vi både på at fremme ønskede arter, og hvordan vi kan bekæmpe invasive arter, siger Randi Skogstad, der er direktør for infrastruktur i Banedanmark.

Geder får selskab af heste

Benny Engelbrecht håber på, at Banedanmarks tiltag på området kan spille sammen med den samlede danske indsats.

- Analysen kan være med til, at vi kan gøre, de ting vi gør i forvejen lidt klogere. For eksempel at sørge for, at når vi vedligeholder naturarealer, så tager vi hensyn til ynglesæsoner, eller hvornår planterne kaster frø, siger Benny Engelbrecht om målet for indsatsen.

Et tiltag er, at der lørdag sættes to heste ud på et område i Rødbyhavn, som ligger i den sydlige del af Lolland. På området går der allerede gedebukke.

Ifølge Randi Skogstad, skal de hjælpe med at holde styr på bevoksningen i området på en naturlig og skønsom måde.

Banedanmark råder over 4500 hektar naturområder. Der svarer til omkring 9000 fodboldbaner.

VIDEO: TV2 ØST besøgte i juli måned flokken af geder, der tygger løs på vegetationen ved Rødbyhavn:

\n      

 


Nyhedsoverblik