Bagerjomfru fik skåret fire fingre af

Arbejdstilsynet er nu gået ind i sagen fra Maribo, hvor en 22-årig bageransat fik skåret sine fingre af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Forretningen får nu flere påbud fra Arbejdstilsynet. Læs mere her.

Det gik grueligt galt, da en 22-årig ansat hos Pabst Bakery i Maribo lørdag eftermiddag skulle skære brød til en kunde.

Mens hun brugte en brødskæremaskine i bagerforretningen på torvet i Maribo, fik hun skåret fire af sine fingre af.

quote Det gør ondt bare at læse det

Jesper Andersen Sieck, fungerende politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Fire af hendes fingre er kørt af næsten helt nede ved håndrodden. Det gør ondt bare at læse det, siger Jesper Andersen Sieck, fungerende politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der blev straks slået alarm, og den 22-årige blev fragtet fra stedet i en lægehelikopter til Odense Universitetshospital.

pabst_bageri.2.jpg
Læs også
Ung bagerjomfru fik skåret fire fingre af i brødskærer - nu får bageri flere påbud
pabst_bageri.2.jpg
Læs også
Ung bagerjomfru fik skåret fire fingre af i brødskærer - nu får bageri flere påbud

Undersøger sagen nærmere

Politiet kender endnu ikke selve hændelsesforløbet. Derfor kan de ikke oplyse præcis, hvordan selve uheldet skete.

Som altid ved alvorlige arbejdsulykker skal Arbejdstilsynet nu undersøge sagen nærmere. Tilsynet skal blandt andet se på, om alle sikkerhedsregler på arbejdspladsen er overholdt.

050324-Pistol.jpg
Læs også
Bagerjomfru truet med pistol - gerningsmand trykkede på aftrækkeren
050324-Pistol.jpg
Læs også
Bagerjomfru truet med pistol - gerningsmand trykkede på aftrækkeren

- Vi er knust

TV2 ØST har mandag aften været i kontakt med Marc Pabst, der ejer Pabst Bakery, via Facebook, og her oplyser han, at folk er meget påvirkede.

- Vi er knust over, at en god medarbejder og tæt ven et kommet til skade. Alle de pågældende ansatte er for berørte til at kunne udtale sig lige nu, skriver han.

Mandag aften kender politiet ikke noget nyt til den unge kvindes tilstand.


Nyhedsoverblik