Autistisk svømmer mistede hjælp - får ingen erstatning fra kommunen

Elitesvømmer med autisme blev frataget socialpædagogisk støtte. Derefter blev Lolland Kommune trukket i retten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret frifinder Lolland Kommune i en sag, hvor en elitesvømmer med autisme krævede erstatning, fordi kommunen fejlagtigt havde frataget hende socialpædagogisk støtte.

Det skriver Østre Landsret på sin hjemmeside.

Dermed er landsretten nået frem til samme afgørelse som byretten.

Kunne ikke få ledsager med til stævner

Kvinden krævede 150.000 kroner i godtgørelse fra Lolland Kommune.

Som 18-årig fik hun afslag på at fortsætte med en ordning, der betød, at hun kunne tage en ledsager med til svømmestævner.

logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Autist får ingen erstatning efter mistet ledsagerordning
logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Autist får ingen erstatning efter mistet ledsagerordning

Ordningen havde hun dengang haft i to år.

Sagen blev flere gange taget op i Ankestyrelsen, inden den nåede til retssystemet. Spørgsmålet blev bragt op hos Ankestyrelsen, fordi kvinden klagede over Lolland Kommunes beslutning om at fratage hende støtten.

Det tog to og et halvt år at behandle klagesagen, og i den tid havde hun ingen ledsager, når hun skulle til svømmestævner.

I stedet brugte hendes mor ferie- og fridage på at tage med til stævner.

Landsret: Det var en fejl

Østre Landsret fastslår, at det var en fejl, at svømmeren blev frataget sin socialpædagogiske støtte, da hun fyldte 18 år.

Men samtidig skriver retten i sin afgørelse, at der ikke er grundlag for at give svømmeren erstatning.

logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Fratog autist sin ledsagerordning:
Kommune trukket i retten
logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Fratog autist sin ledsagerordning:
Kommune trukket i retten

Det skyldes blandt andet, at de gener, som den manglende støtte medførte for kvinden og hendes familie, ikke har indebåret en krænkelse af hendes selvværd eller omdømme.

Det var oprindeligt Advokatsamfundet og den uafhængige tænketank Justitia, der tog initiativ til at bringe sagen for domstolene.


Nyhedsoverblik