En 24-årig autistisk elitesvømmer skal kæmpe sin sag i Højesteret. Her forlanger hun en økonomisk godtgørelse for gennem knap tre år at være blevet nægtet socialpædagogisk støtte fra Lolland Kommune.
Det oplyser tænketanken Justitia torsdag i en pressemeddelelse. Tænketanken er sammen med Advokatsamfundet gået ind i sagen på kvindens side.
I 2014, da kvinden fyldte 18, afviste Lolland Kommune at betale for såkaldt socialpædagogisk støtte, når hun skulle på træningsophold.
Kommunen ville alene bevilge 15 timers ledsagelse om måneden efter servicelovens paragraf 97.
Kommunen afslog imidlertid pigens ønske om yderligere midler. Men siden har Ankestyrelsen fastslået, at det skulle den have sagt ja til. Det følger af samme lovs paragraf 100, lyder styrelsens afgørelse.
- Når en kommune træffer en forkert afgørelse, så har det i dag ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, medmindre borgeren direkte kan dokumentere et økonomisk tab, siger kvindens advokat, Mads Pramming, i pressemeddelelsen fra Justitia.
- Det er relevant for rigtig mange borgere i landet at få slået fast, om det er rimeligt, eller om borgere i tilsvarende situationer skal kompenseres, og derfor har vi valgt at anke sagen til Højesteret, siger han.
Fik ikke erstatning i byret og landsret
Efter de almindelige regler, så får man kun erstatning, hvis man har lidt et egentligt økonomisk tab.
I "Svømmepigesagen" - som sagen fra Lolland kaldes - bør man imidlertid udbetale en såkaldt godtgørelse for tort - altså en kompensation for den uret, som den i dag 23-årige svømmer har lidt - lyder kravet.
Men det har hverken Retten i Nykøbing Falster eller Østre Landsret fundet grundlag for. I byretsdommen fra marts 2019 lyder det blandt andet:
- Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten ikke, at sagsøgte (kommunen, red.) har udsat sagsøgeren (svømmeren, red.) for en sådan retsstridig krænkelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at sagsøger tilkendes godtgørelse for tort, fremfører dommer Charlotte Saltoft Thorlaksen i afgørelsen.
Tænketank: Principielt forkert
Hos Justitia mener man, at det principielt er forkert, at en kommune kan opnå en økonomisk gevinst ved at sagsbehandle ulovligt.
- Denne sag viser med al tydelighed, at borgernes retssikkerhed ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de gældende regler, siger vicedirektør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson i pressemeddelelsen.
- Det er et problem, som i særlig høj grad rammer den mere ressourcesvage del af befolkningen, der ofte ikke har mulighed for at søge hjælp hos en advokat, siger hun.