Asylcenter lukker efter 1 år

Hurtigere sagsbehandling er årsagen til, at asylcenteret i Rødbyhavn lukker efter blot 1 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kun 1 år siden, at Skippergården i Rødbyhavn blev omdannet til asylcenter, men nu lukker stedet igen. Det skriver folketidende.dk.

Det er Langeland Kommune, der har drevet centeret på SKippergården, men nu har Udlændingestyrelsen opsagt kontakten, og 28. februar næste år skal 80 beboere og 9 ansatte være ude.

80 bebeoere skal flyttes

Årsagen til lukningen er ifølge avisen, at den nye udlændingelov har medført hurtigere sagsbehandling. Thomas Winther, der er fungerende leder på asylcenteret, ærgrer sig dog over lukningen.

- Det har fungeret godt på asylcentret, og beboerne har været glade for at være her, men nu er de rystede og bekymrede over, hvad fremtiden vil bringe, fortæller Thomas Winther, der også er ærgerlig på hjemegnens vegne.

- Det er lidt ærgerligt for Lolland Kommune, fordi der går arbejdspladser tabt, tilføjer han.


Nyhedsoverblik