Anders And kan komme til Lolland eller Midtsjælland

Læserne af Anders And & Co. kan være med til at bestemme, hvilken landsdel Anders And skal besøge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden længe kan Anders And og nevøerne Rip, Rap og Rup tage en tur i Knuthenborg Safaripark, springe i bølgerne ved Marielyst Strand eller måske endda tage en smuttur efter dåsesodavand til Tyskland.

quote Vi glæder os som små ællinger til at tage imod de mange forslag fra vores læsere

Svend Skytte, redaktør, Anders And & Co.

Det kendte tegneserieugeblad Anders And & Co. spørger nemlig sine læsere, hvilken landsdel Anders And skal besøge i bladet senere på året, og en af de egne er Lolland-Falster.

Men Anders And kan også komme til en anden egn her i regionen.

Læs også
Museum lagt ned af porno - stop med at sende flere blade
Læs også
Museum lagt ned af porno - stop med at sende flere blade

For Midtsjælland dyster ligeledes om at få besøg af den kendte and i matrostøj, som blandt andet kan komme forbi Sankt Bendts Kirke i Ringsted eller sejle rundt i Holbæk Havn.

De andre landsdele, som konkurrerer om at komme med i bladet, er Nordsjælland og Midtjylland.

Har været på Hjallerup Marked

Siden 2018 er Anders And blevet særdeles velbevandret i det danske landskab.

Det skyldes at skaberne af tegneserien lader de fiktive karakterer møde virkeligheden i den særlige serie af historier i Anders And & Co., som bærer navnet Jagten på Danmarks skjulte skatte.

Anders Ands skaber, Walt Disney, besøgte i 1961 Danmark, hvor han kørte gennem Strøget i København sammen med Joachim von And og Anders And på bagsædet.
Anders Ands skaber, Walt Disney, besøgte i 1961 Danmark, hvor han kørte gennem Strøget i København sammen med Joachim von And og Anders And på bagsædet. Foto: Mogens Amsnæs/Ritzau Scanpix

Tidligere har de været i Vendsyssel, hvor de blandt andet kom forbi Hjallerup Marked, Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke.

De har også tidligere besøgt Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn. Og nu skal læserne igen være med til at bestemme, hvilken landsdel Anders And skal besøge.

- Vi glæder os som små ællinger til at tage imod de mange forslag fra vores læsere. 

Læs også
Anders And & Co. fylder 70 år - lokal tegner lagde streg til figurerne
Læs også
Anders And & Co. fylder 70 år - lokal tegner lagde streg til figurerne

- Der vil uden tvivl være en masse fantastiske, opfindsomme og skøre forslag iblandt, og det bliver næppe nemt at finde de allerbedste, siger Svend Skytte, som er Anders And-bladets redaktør.

Der tages imod forslag til og med den 31. januar 2022. Den endelige historie udkommer til efteråret, og de bedste idéer vil indgå i historien.

Læs mere om, hvordan du kan sende dit forslag her.


Nyhedsoverblik