To afviste om dagen - politiet gør status efter måned med lukkede grænser

31 dage med grænsekontrol har givet lige knap to afvisninger om dagen i snit, viser en opgørelse. Generelt forløber det uden problemer, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er det en måned siden, at grænsebommene gik ned. Tiltaget med at lukke grænserne er indført for at begrænse smitte med coronavirus, og kun danske statsborgere samt de, der har et anerkendelsesværdigt formål med indrejse til kongeriget får lov at passere.

Her i regionen er det Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har stået for at kontrollere ankommende passagerer ved færgerne i Rødby og Gedser, der udgør grænsen mod Tyskland.

Det har ind til videre medført, at 61 personer er blevet afvist – heraf to det seneste døgn, oplyser Rigspolitiet.

Manglende dokumentation koster returbillet

Arbejdet er dog forløbet i god orden, fortæller politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver, til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet

- De folk, som er blevet afvist, har ikke haft et anerkendelsesværdigt formål i Danmark. Det er vigtigt for mig at sige, at hvert enkelt tilfælde er foregået i dialog mellem personen og politiet, siger politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver.
- De folk, som er blevet afvist, har ikke haft et anerkendelsesværdigt formål i Danmark. Det er vigtigt for mig at sige, at hvert enkelt tilfælde er foregået i dialog mellem personen og politiet, siger politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kim Kliver. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

- De folk, som er blevet afvist, har ikke haft et anerkendelsesværdigt formål i Danmark. Det er vigtigt for mig at sige, at hvert enkelt tilfælde er foregået i dialog mellem personen og politiet, siger han.

Selvom det ganske givet har vakt ærgelse hos de afviste, har det ikke givet anledning til yderligere kontrovers.

- Det har ikke været nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt, siger Kim Kliver.

Helt generelt har det handlet om manglende dokumentation for formålet med indrejse, når Kim Klivers kollegaer ved grænsen har været nødt til at sende nogen retur.

- I dialogen med folk har de også haft en mulighed for at fremskaffe dokumentation, inden vi har sendt dem retur.

Ingen kø ved grænsen

Det ekstra arbejde med at kontrollere pas og tjekke dokumentation på færgelejet er ikke noget, som har fjernet mandetimer fra det øvrige politiarbejde, oplyser Kim Kliver.

- Vi har håndteret arbejdet med det personale, som vi allerede har til stede ved grænsen med støtte fra Hæren og Hjemmeværnet.

Læs også
Nu lukker Danmark grænserne den næste måned
Læs også
Nu lukker Danmark grænserne den næste måned

Opgaven med føre kontrol ved grænsen er nemlig på det overordnede plan slet ikke ny. Siden september 2015 har der været ført paskontrol ved de danske grænser, herunder også i Rødby og Gedser.

Det har med årene givet både god erfaring og sikret et samarbejde med blandt andre rederiet på færgeruterne til Tyskland, Scandlines, som man i denne tid drager god nytte af, forklarer Kim Kliver.

Ingen har således heller oplevet i de første 31 dage at skulle holde i kø, lyder det.

Færre biler, men næsten samme antal færger

Blandt andet hjælper det lidt på situationen, at der er færre biler, end normalt.

Storebælt
Læs også
Meget få biler på vejene - men en type transport vinder frem
Storebælt
Læs også
Meget få biler på vejene - men en type transport vinder frem

- Vi bemærker også, der har været et fald i trafikken, særligt blandt personbiler, hvor mange turister må blive hjemme. Til gengæld ligger antallet af lastvogne, som sikrer leveringen af varer, som normalt.

Kontrollen af disse er gennemført uden unødigt opholdt med et særligt spor til lastvogne:

- Det har sikret en effektiv kontrol og med god fremdrift, som har givet den fornødne kontrol uden unødigt ophold i trafikken, siger Kim Kliver.

Scandlines, som står for at besejle ruterne fra Rødby til Puttgarden samt Gedser til Rostock, har normalt 46 afgange i døgnet. For tiden sejles der trods færre personbiler fortsat 36 afgange i døgnet, hvilket er med til at sikre et jævnt flow ved grænsen.

På visit i lystbådehavne

Foruden kontrol ved grænsen har der også kørt patruljer ved lystbådehavnene på dage, hvor vejret har været godt, og dermed potentielt kunne give anledning til sejlende turister.

Der har dog ikke været udenlandske turister på de steder, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har besøgt, oplyser politiinspektøren.

På landsplan har man afvist 1.613 personer. Flest er blevet afvist ved grænsen i Sønderjylland med 654.


Nyhedsoverblik