Ældre kvinde og flere biler ramt af gule golfbolde

På fredag skal tre unge mænd i Retten i Nykøbing Falster, hvor de er tiltalt for vold og hærværk med gule golfbolde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I juni var borgerne i Nakskov udsat for en mærkværdig periode. Flere oplevede nemlig, at nogle begik hærværk med gule golfbolde.

Politiet fandt gærningsmændene, og på fredag skal sagen behandles ved Retten i Nykøbing Falster, skriver Folketidende.

Det er tre unge mænd, som er tiltalt i sagen. Det drejer sig om en 16-årig fra Søllested samt to fra Nakskov på 19 og 20 år. De er tiltalt for vold, forsøg på tyveri af golfbolde, forsøg på vold og hærværk med golfbolde flere steder på Vestlolland.

Der er lagt op til en tilståelsessag uden brug af domsmænd og vidner.

De er tiltalt i 10 tilfælde, hvor otte af dem drejer sig om hærværk. Derfor kan det blive dyrt for de tre unge mænd. For i de erstatningsager som allerede er opgjort, er der tale om et erstatningskrav på et fire- eller femcifret beløb.  

Gul golfbold
Læs også
Flere borgere udsat for hærværk med gule golfbolde: - Hvad pokker er meningen?
Gul golfbold
Læs også
Flere borgere udsat for hærværk med gule golfbolde: - Hvad pokker er meningen?

I de fleste tilfælde er alle tre tiltalt. De to ældste er tidligere dømt for hærværk og kan derfor få forhøjet straffen.

quote Jeg bliver både vred og tænker, hvad pokker er meningen? Jeg har gået og funderet over, hvad der foregår i hovedet på mennesker, der gør sådan noget

Anja Tordrup Liljedahl

Hvad er meningen?

I perioden fra den 12. til 17. juni kastede de tre mænd med golfboldene, som både ødelagde ruder og biler, men som også ramte en 74-årig kvinde.  

Tilbage i juni talte TV2 ØST med Anja Tordrup Liljedahl, der en morgen fandt en gul golfbold, som var mast ind i hendes blå bil.

Artiklen fortsætter under billedet.

I juni skrev Anja Tordrup Liljedahl et opslag på Facebookgruppen Nakskov, efter hun fandt en gul golfbold i hendes bil.  
I juni skrev Anja Tordrup Liljedahl et opslag på Facebookgruppen Nakskov, efter hun fandt en gul golfbold i hendes bil.   Foto: Anja Tordrup Liljedahl

- Jeg bliver både vred og tænker, hvad pokker er meningen? Jeg har gået og funderet over, hvad der foregår i hovedet på mennesker, der gør sådan noget, fortalte hun.

Og de gule golfbolde var også det helt store samtaleemne i Nakskov, da flere oplevede ubehagelige situationer.

- Der har holdt en personbil, hvor venstre bagrude er knust, mens køretøjet har holdt parkeret på gaden, fortalte Casper Andersen, der er politikommissær hos Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, til TV2 ØST i juni.

Dukkede selv op på Politistationen

Efter flere vidner kontaktede politiet, fandt de frem til, hvilken bil der kørte rundt og kastede med de gule golfbolde. Dengang afhørte politiet den 19-årige dreng, der med det samme tilstod at have kastet med golfboldene.

- Han mødte selv op. Vi har talt med bilens ejer, og han (gerningsmanden, red.) er blevet kontaktet, og har fået at vide, politiet skal snakke med ham. Så han kom af sig selv, forklarede Casper Andersen dengang.

Gul golfbold
Læs også
Gerningsmand tilstår hærværk med gule golfbolde
Gul golfbold
Læs også
Gerningsmand tilstår hærværk med gule golfbolde

Politiet overvejede tilbage i juni om føreren af bilen og den anden passager også skulle sigtes for medvirken. Og politiet var dengang glade for, at de hurtigt kunne stoppe personerne bag de gule golfbolde.

- Det har fyldt meget. Når det er seriehærværk på den her måde, giver det noget utryghed. Vi har kunnet se i medierne og læse på Facebook, at beboerne er blevet utrygge, sagde Casper Andersen.


Nyhedsoverblik