Aastrand tager anden medalje ved kajak-VM i Bagsværd

Emma Aastrand Jørgensen fulgte lørdagens VM-guld op med en bronzemedalje i 500 meter enerkajak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev ikke til endnu en VM-guldmedalje, men den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen kommer alligevel fra VM på hjemmebane med to medaljer.

Efter at have været stærkest i 200 meter enerkajak måtte hun nøjes med bronze i lørdagens finale i 500 meter enerkajak.

Midtvejs i finalen lørdag lå danskeren placeret uden for medaljepladserne, men hun fik sat en flot slutspurt ind og roede sig op på tredjepladsen.

Det var samme placering, som danskeren fik i disciplinen ved OL i Tokyo denne sommer.

- Jeg er rigtig glad og kunne ikke gøre det anderledes. Jeg holdt min raceplan rigtig godt, og min syre kom først, da der var omkring 170 meter igen. Det er perfekt, for det er der, du skal overleve og komme godt igennem det, siger hun efter løbet.

Ingen medalje til René Holten Poulsen

Verdensmester blev New Zealands Aimiee Fisher, der førte fra start til mål. Andenpladsen tog OL-sølvvinderen Tamara Csipes fra Ungarn sig af.

Til gengæld blev det ikke til medalje for René Holten Poulsen og Victor Aasmul i 500 meter toerkajak.

Læs også
Aastrand vandt suverænt VM-guld: - Publikum fortjente vink
Læs også
Aastrand vandt suverænt VM-guld: - Publikum fortjente vink

Danskerne var længe med i kampen om medaljer i en tæt finale, men de havde ikke slutspurten og faldt lidt tilbage på de sidste 100 meter. Det endte med en syvendeplads, mens Spanien tog guldet to sekunder foran den danske båd.


Nyhedsoverblik