85-årig væltede om på siden i bil

Bilen havnede på siden, da en 85-årig mand mandag mistede herredømmet og ramte et elskab. Manden, der viste sig at være spirituspåvirket, kom ikke noget til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 85-årig mand fra Nørreballe kom mandag eftermiddag kørende ad Østofte Gade i Nørreballe, da han mistede herredømmet over sin bil. Bilen ramte et elskab og nogle grene og væltede om på venstre side.

Der blev tilkaldt en ambulance til den 85-årige, men han var ikke umiddelbart kommet noget til ved uheldet.

Da politiet kort efter ankom til stedet, blev der rutinemæssigt foretaget en alkometertest, og den viste, at den 85-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, men blev løsladt igen, efter at der var taget en blodprøve.


Nyhedsoverblik