63-årig mand slået ned efter drab på kamphund

En ældre mand blev slået ned. Han har vidnet i sagen om drabet på en kamphund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efterdønningerne siden drabet på en kamphund i Stokkemarke fortsætter. Fredag eftermiddag gik det ud over en 63-årig mand, som har vidnet i sagen. Det fortæller Folketidende.

Manden blev slået ned med mange knytnæveslag udenfor Brugsen i Stokkemarke. Politiet er overbevist om, at overfaldet skyldes, at manden var vidne i sagen. Knytnæveslagene blev nemlig efterfulgt af råbet:

- Du skal ikke slå hunde ihjel.

Den ældre mand måtte efterfølgende på skadestuen og behandles. Overfaldsmanden beskrives af politiet som en 25-35-årig mand, almindelig til kraftig af bygning og iført sort hue, mørk jakke og blå arbejdsbukser.