53-årig mand stikker bekendt med lommekniv

En 63-årig mand blev tirsdag eftermiddag fundet stukket med en kniv i Nakskov. Politiet har sigtet en bekendt til manden for knivstikkeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En forbipasserende fik sig i går noget af et chok, da en 63-årig mand gik rundt uden for en adresse på Nørrevold i Nakskov. Manden var forinden blevet stukket tre steder på kroppen.

Da politiet kom frem til adressen kort før klokken 17.00 tirsdag, valgte de at anholde en bekendt til den knivstukkede mand.  

- Vi ved, at de to mænd sidder og drikker sammen hos gerningsmanden, da der af uvisse årsager opstår en uoverensstemmelse i mellem de to, hvorefter den 63-årige mand bliver stukket med en lommekniv, siger Bo Von Würden fra Lokalpolitiet i Nakskov.

Erkender kun ét knistiv 

Den 63-årige mand blev stukket i højre skulder, højre overarm og højre lår og blev kørt til sygehuset for behandling. Da der er tale om overfladiske knivstik, er manden udskrevet igen.

- Vi har sigtet gerningsmanden for kvalificeret vold. Han erkender at have stukket den 63-årige mand – men kun med ét knivstik, siger Bo Von Würden.

Den 53-årige mand fremstilles i grundlovsforhør klokken 10.45. 


Nyhedsoverblik