49-årig mand fra Nakskov dør af sine brandskader

Den mand, der blevet reddet ud af et brændende hus i Nakskov og fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter, er død af sine brandskader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 13.00 fik brandvæsnet meldinger om en brand i et hus på Oksebæksvej i Nakskov. Både brandvæsen og politi var hurtigt på stedet, hvor de kunne se en mand inde i huset.

Politiet fik med hjælp fra en nabo reddet manden, der  er husets beboere, ud af flammerne. 

Den 49-årige mand var dog så medtaget af sine brandskader, at der blev tilkaldt en lægehelikopter, som fløj ham direkte til til Rigshospitalet i København. 

Men klokken 16.20 blev den 49-årige erklæret død af lægerne på Rigshospitalet. Det fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST

De pårørende er ifølge politiet underrettet.

Naboen, der assisterede med at redde manden ud af flammerne, skal nu tjekkes for røgforgiftning.   

Spærrede trafikken i en time

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende blev politiet nødt til at spærre Tårsvej i Nakskov i over en time, fordi lægehelikopteren landede midt på udfaldsvejen for at hente den tilskadekomne.

Indsatsleder Jens Rasmussen oplyser desuden til avisen, at manden opholdt sig i soveværelset i huset, men han kan ikke sige noget om, hvordan branden er opstået.

Branden var ifølge politiet voldsom, og nu skal teknikere undersøge brandårsgagen. 


Nyhedsoverblik