48-årig mand anholdt efter brand i opgang

En mand 48-årig mand anholdt efter en formodet påsat brand i en etageejendom i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere beboere måtte fredag aften kort efter midnat evakueres fra deres lejligheder efter en brand i en ejendom på Bredgade 24 i Nakskov.

Politi og redningsberedskab blev kaldt til branden, der var udbrudt i opgangen på 2. sal, og flammerne havde bredt sig ind til lejligheden til venstre i opgangen.

Brandvæsnet fik slukket ilden, men opgangen og lejligheden fik store brandskader. Ingen kom dog til skade ved branden, og der var ingen hjemme i lejligheden.

Flere måtte genhuses andre steder

Branden blev skønnet påsat, da den var begyndt udenfor hoveddøren til lejligheden, hvor havde stået en pose med tøj. Desuden var der en kraftig lugt af brandbar væske inden for hoveddøren og ved brevsprækken.

Politiet undersøgte derfor forskellige spor, der pegede i retningen af, at branden var påsat. Søndag 21.25 lykkedes det politiet, at finde frem til en 48-årig mand fra Nakskov, som blev anholdt og sigtet for brandstiftelsen.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var selve branden ikke voldsom eller farlig, men der var en massiv røgudvikling på stedet, hvilket gjorde at flere af beboerne måtte pakke en taske og nu må genhuses andre steder.


Nyhedsoverblik