¨

42-årig mand tævede konen

Foto: TV ØST

En 42-årig mand fra Lolland er blevet arresteret og sigtet for vold, efter han natten til torsdag tævede konen. Han er nu indlagt på psykiatrisk institution.

En 42-årig mand er blevet indlagt til psykiatrisk behandling, efter han i nat overfaldt og tævede konen i sit hjem på Nordlolland.

Det oplyser Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vidner tilkaldte politiet ud på natten, da de havde hørt larm og skrigeri fra huset.

Måtte bruge peberspray

Da politiet nåede frem fandt de tydelige tegn på, at den 42-årige mand havde tævet sin 43-årige kone, og han blev sigtet for såkaldt kvalificeret vold.

Den 42-årige var dog ikke i psykisk balance, og nægtede at tale med politiet.

Politiet måtte derfor bruge peberspray mod manden for at få situationen under kontrol og få arresteret manden.

Manden er siden blevet indlagt på den psykiatriske institution Oringe, og vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør. Sigtelsen af den 42-årige mand er dog opretholdt.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App