37-årig kvinde i kritisk tilstand efter ulykke på Vestas

En kvinde er blevet ramt i hovedet af en sammenfaldet kran på MHI Vestas Offshore Wind i Nakskov torsdag aften. Hendes tilstand er kritisk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 37-årig medarbejder på MHI Vestas Offshore Wind i Nakskov er i kritisk tilstand efter en arbejdsulykke torsdag aften.

Ifølge vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev kvinden ramt af en kran, der faldt sammen.

En maskindel ramte hende i hovedet.

Fløjet til Riget

Ulykken skete omkring 21:30 torsdag aften.

Da redningsmandskab ankom til stedet, blev kvinden fløjet til Rigshospitalet.

Ifølge politiets oplysninger, er hendes tilstand stadig kritisk fredag morgen.