35-årig anholdt efter fund af skunkvæksthus på Lolland

Allerede ved ankomsten til en adresse i Horslunde var der en umiskendelig duft af skunk, oplyser politiet, der fandt 627 hampeplanter på et tip.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland-Falsters jorde har et godt ry, når det kommer til avl af diverse grøntsager og ikke mindst sukkerroer.

quote Allerede udendørs var der en umiskendelig duft af skunk

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Men i visse kredse foregår der også en ihærdig produktion af knap så legale afgrøder på Sydhavsøerne. Politiet har nemlig for tredje gang på blot få måneder lagt beslag på et skunkvæksthus.

Denne gang er det en 35-årig mand, der onsdag eftermiddag blev anholdt, efter politiet fandt et skunkvæksthus på en adresse uden for Horslunde på det nordvestlige Lolland.

- Efter et tip rykkede politiet ud til ejendommen, og allerede udendørs var der en umiskendelig duft af skunk, skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

17,9 kilo skunk

Indenfor dørene fandt politiet i alt 627 hampeplanter, varmelamper og ­varmeblæsere og forskelligt andet udstyr.

- Omregnet svarer planterne til ca. 17,9 kilo skunk, og der blev også fundet vægte, salgsposer, jointpapir og 6,16 gram færdig skunk på stedet, skriver politiet.

Cannabis
Læs også
Politi gør stor fangst i skunk-gartneri
Cannabis
Læs også
Politi gør stor fangst i skunk-gartneri

Skunk er en særlig stærk form for marihuana og bliver fremstillet af forædlede cannabisplanter.

Den 35-årige blev anholdt klokken 13:18 og sigtet for salg af stoffer, og han fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre.

Flere sager med skunk-produktion

Det er langt fra første gang, at skunk og andre afgrøder der er særligt velegnede til produktion af diverse euforiserende tobakker dukker op.

22. januar i år beslaglagde politiet 20 kilo cannabisplanter på en ejendom i Stokkemarke. Og ugen før fandt betjente cirka 150 livskraftige skunkplanter i forskellige størrelser på en ejendom udenfor Nykøbing Falster.

1473925537_kn_skunk.transfer.consolidated.01.sub_.01.jpg
Læs også
Politi fandt skunkvæksthus hos 32-årig
1473925537_kn_skunk.transfer.consolidated.01.sub_.01.jpg
Læs også
Politi fandt skunkvæksthus hos 32-årig

Sidste år blev seks mænd og en kvinde dømt til fængselsstraf og udvisning i en sag, der handlede om dyrkning af mere end 100 kilo skunk på en række adresser på Sydsjælland nær Haslev og på Lolland.


Nyhedsoverblik