Lørdag aften kørte en 30-årig kvinde fra lokalområdet galt på Gedser landevej nord for Gedser, da hun pludselig mistede herredømmet over sin bil.
Bilen kørte tværs over vejen og endte rullende ude på en mark. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Klokken 22.18 fik politiet anmeldelsen om ulykken. Kvinden blev fløjet til Rigshospitalet efterfølgende for at blive undersøgt for skader, men søndag formiddag er hun blevet udskrevet med småskrammer.
Den 30-årige kvinde er fra lokalområdet.