30-årig bandemedlem fremstilles i grundlovsforhør

En mand med tilknytning til bandemiljøet fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 30-årig mand fremstilles i dag klokken 14.30 i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster. 

Manden har ifølge politiet tilknytning til bandemiljøet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med en rensagning af mandens bopæl i Kalvehave ved Vordingborg onsdag morgen lige efter klokken 08.00 fandt politiet ham i besiddelse af en skarpladt riffel. Derudover fandt politiet en pistol, hvortil der fandtes ammunition på bopælen.

Den 30-årig er derfor er sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 192 a.

- Vi er meget tilfredse med at få disse skydevåben ud af bandemiljøet, oplyser politikommissær Ove Groth, som ikke har yderligere tilføjelser.

Der vil blive begæret dørlukning ved grundlovsforhøret.