26-årig nægter drabsforsøg på taxavognmand

I dag begynder sagen, hvor en 26-årig mand er tiltalt for drabsforsøg på sin chef.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 6. august sidste år blev en taxavognmand fra Maribo overfaldet og stukket ned. 

Mandag begyndte sagen så i Retten i Nykøbing, hvor den 26-årige tidligere ansatte sidder tiltalt for drabsforsøg.

Ifølge anklageskriftet stak den tidligere chauffør vognmanden flere gange i ryggen, nakken og brystet, så vognmanden blandt andet punkterede en lunge og mistede en masse blod.

Det skriver folketidende.dk

Den 26-årige nægter sig skyldig i drabsforsøg, men erkender sig skyldig i vold af særlig farlig karakter.  

Motivet var ifølge den 26-årige, at de to var uenige om hans fratrædelse i firmaet.


Nyhedsoverblik