26-årig med indrejseforbud fik fængselsstraf og udvisning

Torsdag blev en 26-årig rumæner idømt fængsel og udvisning for at være rejst ind i landet i strid med tidligere indrejseforbud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

60 dages fængsel og udvisning i seks år.

Sådan lød dommen til en 26-årig rumæner, som onsdag aften blev anholdt af politiets udlændingekontrol ved færgelejet i Rødbyhavn.

- Man standser en minibus med ni rumænske statsborgere og kontrollerer så blandt andet den ene, som viser sig i forvejen at have indrejseforbud, siger Jesper Lovmand, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev efterfølgende anholdt og fremstillet ved retten i dag, torsdag, og her valgte man at tildele ham en såkaldt straksdom, lyder det fra vagtchefen. 


Nyhedsoverblik